FraEmpiretiden_I

161

af Hesten, var jeg som stivfrossen i alle Lemmer, og da min Stedmoder fik mig afklædt og i Seng, begyndte der en pinefuld Snurren i hele Kroppen, saa jeg græd og jamrede mig af S m e r te ; men Smerterne fortog sig dog lidt efter lidt. Denne Handel med gamle Heste fik imidlertid en hurtig og brat Ende. Prangerne var nemlig ikke til at formaa til at afgive fyldestgørende Regnskab, og da Fader trængte paa og bestemt fordrede sit Mellemværende med dem af­ gjort, opstod der et voldsomt Skænderi, der nær havde endt med Slagsmaal. Da Prangerne pludselig brød op, lovede de ham i Stedet for Penge en god Dragt Prygl. Det var unægtelig en for mig sørgelig Afslutning paa min Handel og et trist Udbytte af mine ved strængt og ihærdigt Arbejde sammensparede 300 Rigsbankdaler. Jeg begyndte vel igen paa at handle, men da jeg nu stod uden Penge og næsten havde tabt Modet, faldt det mig vanske­ ligt at begynde forfra, og min Handel gik derfor kun daar- ligt. Da Fader kort efter gik i Kampagni med en Slagter ved Navn Henrik Jacobsen, blev jeg Slagter. Dette Kom­ pagniskab blev efter 3/4 Aar hævet, grundet paa, at Fader herved tilsatte det meste af, hvad han ejede. Da det vist har forundret Læseren, at min Fader efter eget Godtbefindende kunde drive Rebslageri, Slagteri, Be­ værtning eller anden Næringsvej, skal jeg her oplyse, at denne Ret tilkom ham, fordi han var ansat som Straale- mester ved Brandkorpset, og med denne Bestilling fulgte flere saadanne Begunstigelser. Efter Ophævelsen af Kompagniskabet med Slagteren maatte Fader opgive sin Forretning og stod nu uden E r­ hverv, og det gik nu Fader, som det gaar med den tømte

11

Fra Em piretiden.