FraEmpiretiden_I

159

lidt større end en Rigsbankdalerseddel, saa at disse lige kunde ligge udglattede i den, og dens Indhold paa det nævnte Tidspunkt var 300 saadanne Sedler, et Beløb, som efter Nutidens Pengeværdi vilde udgøre c. 800 Kr. Foruden disse Penge ejede jeg adskillige Ting, ligesom jeg havde holdt mig med Kost i den Tid, og jeg fyldte først 12 Aar den 12te Marts ovennævnte Aar. Min Fader havde nu fuldstændig opgivet Rebslageriet og drev kun sit Værtshus. Gæsterne var som hidtil Slagtere, Hestehandlere og Skindprangere, dog hørte disse nu til de mindre heldige stillede af denne Klasse. Som jeg en Eftermiddag sad og øvede mig i at skrive smukke store Bogstaver, hvormed man dengang paa­ begyndte Dokumenter, Breve og andre Skrivelser, hørte jeg et Par Hesteprangere fortælle Fader, at nu kunde der tjenes mange Penge ved at købe Heste, da Prisen paa disse var saa lav, at man kunde faa dem for, hvad Huden var værd. Det forekom mig, at der var Fornuft i den Tale, og min Fader svarede, idet han pegede paa m ig : „Det tror jeg gerne, for min Søn Hans, som sidder der, tjener alene ved at handle med Skind saa meget, at han kan holde sig selv med Kost og Klæder og endda stadig have Penge til ny Indkøb; havde man dog bare Penge!" Ved at høre dette besluttede jeg at give Fader mine sammensparede Penge og gik hen til ham og sagde, at jeg gerne vilde tale med ham. Vi gik da lidt tilbage i Stuen, hvor jeg nu fortalte ham, at jeg havde 300 Rigsbanksdaler- Sedler liggende i en Blikkasse inde under Trappen ved mit Kammer. Da Fader hørte dette, blev han saa forskrækket, at han for sammen og meget heftig u d b rø d : „Hvor har du faaet dem fra?"