FraEmpiretiden_I

15

med i et for Elskovstale saa passende Sted, som en prægtig Skov er paa en skøn Sommerdag, saa kan ingen undres over, at Tiden løb hurtig for det unge Par, medens det modsatte var Tilfældet med den unge Piges Moder og Tante, der savnede deres kære, livlige Seline. Moderen bad derfor sin Søster om at opsøge Seline i Haven. Men da denne havde gjort et Par forgæves Forsøg paa det og udtalt sin Formodning om, at Seline muligvis var gaaet ind i Skoven, besluttede Moderen selv at opsøge hende. Det første Sted, til hvilket hun begav sig, var den Laage, hvorigennem man kom ind i Skoven. Her raabte hun, saa højt hun kunde, Datterens Navn. Straks efter hørte hun Seline s v a r e : „Ja, nu kommer je g !“ Samtidig hviskede den unge Pige ængstelig: „Gud, det er Moder! — jeg maa gaa, William!" „Ja — men giv mig først et Kys!“ „Nej — jeg maa straks af Sted," udbrød hun, idet hun frigjorde sig for hans Favntag, gav ham det forlangte Kys og samlede sin Kjole op over Anklerne, da denne efter Da­ tidens Mode var saa snæver, at hun, ifald hun undlod det, ikke vilde kunne løbe ret stærkt. Derpaa ilede hun, efter at have afrevet en lille Klynge Markblomster, af Sted, saa hurtig hendes smaa Fødder formaaede at bringe hende frem, idet hun af og til r a a b te : „Nu kommer jeg, Moder! nu kommer jeg!“ Imidlertid stod hendes elskede William beundrende og bevæget ved Synet af Selines ualmindelige smukke og vel­ formede Ben, der, omsluttet af hvide Strømper i spænde- besatte Sko, hastig førte hende ned ad Skovstien og først ved dennes Drejning forsvandt af hans Synskreds. Aandeløs og forpustet ankom hun til Traktørstedet, hvor hendes Moder stod. Denne blev lidt ængstelig til Mode ved