FraEmpiretiden_I

151

lille Tøven til 5 Rigsdaler, som han med et tilfreds Smil modtog, da jeg overrakte ham dem. Min Fader vilde nu protestere, men jeg tog ham under Armen og trak ham ud af denne for os saa uheldige Beværtning.

Da jeg og Handelsmanden Johan Deen, som havde taget mig med for at lære mig at handle med Huder og Skind, naaede ud til „Røde Vejrmølle Kro“ , var Klokken 1, og der holdt allerede mange Bønder med deres af Landbo­ produkter fuldt belæssede Vogne. Vi gik nu fra Vogn til Vogn og spurgte, om de havde Huder, Kalve- eller Lamme­ skind at sælge. De, som havde saadanne, kom da frem med dem, og Johan viste mig, hvorledes de skulde være. Sad Haarene fast, naar man trak i dem, var de gode, gik de derimod af, var de daarlige. Prisen var dengang paa Lammeskind 24 Sk. og paa Spædekalveskind 28 å 30 Sk. pr. Styk. Da Johan havde vist mig dette nogle Gange, gik jeg selv hen til nogle Bønder og spurgte, om de havde Skind at sælge, og købte nu selv 3 Skind, hvilket morede min Læremester meget; jeg var den Gang 10 1j2 Aar, og da Bønderne brød op for at fortsætte Rejsen til København, bad vi en af dem, som ikke havde fuldt belæsset Vogn, om vi maatte lægge vore Skind op i den og køre med til Byen, naar vi gav ham 5 Sk. Dette tillod han, for­ modentlig fordi han ventede at faa et behageligt og under­ holdende Rejseselskab; men jeg for mit Vedkommende faldt i en fast Søvn, der først blev afbrudt, da vi befandt os ud for Nr. 15 paa Vesterbro, hvor jeg blev vækket. Skindene tog jeg, efter at mine Forældre havde beset