FraEmpiretiden_I

146

et Glas Punsch, og da Fader ikke vilde indføre samme Skik, drak hun sig et saadant i Smug, hvilket han dog straks kunde mærke, hvorfor han ogsaa blev meget vred paa hende. For øvrigt var hun hjertensgod og rar imod os, saa vi aldrig følte Savnet af vor rigtige Moder. Fader havde nu omtrent helt holdt op med at spinde Reb, da han ikke godt kunde overlade Beværtningen til min Stedmoder. Mange af de Slagtere, Heste- og Skindprangere, som tid­ ligere søgte ham, da han boede paa Hjørnet af Bager­ stræde, kom ogsaa til ham der. Iblandt disse var der en flink og brav Mand ved Navn Johan Deen, som handlede med Huder og Skind, og som jeg syntes saa godt om, at jeg i Timevis kunde sidde og høre paa ham. Naar han talte om sine mange gode Handler, lyttede jeg til hans Ord med den største Opmærksomhed og Interesse. En Aften, da Klokken omtrent kunde væ re 11, sagde han til mig: „Se saa Hans, nu skal jeg ud og handle hele Natten, medens du skal i din lune Seng.“ Da jeg ved saa ofte at lytte til hans Historier havde faaet en næsten ubetvingelig Lyst til ogsaa at komme ud og handle, bad jeg ham om at maatte gaa med, hvortil han svarede ja, det maatte jeg nok, naar jeg fik Lov dertil af min Fader. Men da jeg bad Fader derom, sagde han n e j ! Da Johan Deen hørte dette, sagde han til F ader: „Lad du mig kun faa Drengen med, jeg skal bringe ham lige saa hel hjem, som jeg har faaet ham .“ „Hvad vil du have ham med f o r? “ spurgte Fader. — „Jo, for saa har jeg Selskab, og da han interesserer sig saa meget for min Handel, saa kan det more mig at lære ham at handle med Huder og Skind." „Naa, saa tag ham da med,“ sagde Fader, og da Deen