FraEmpiretiden_I

145

Den lille Hans fortsatte atter sin afbrudte Fortælling, idet han sagde, Moders Sygdom forværredes imidlertid i den Grad, at Døden utvivlsomt snart vilde indfinde sig. En Lørdag Aften blev der fra Hospitalet sendt Bud til Fader om at komme derud og tage mig med. Da Fader efter at have kysset Moder, havde taget Plads ved Sengen, sagde h u n : „Kære Thrane, jeg føler, at jeg skal d ø ; men jeg næ rer ingen Frygt derfor; k u n -æ n g ste r mig Tanken om, hvorledes det skal gaa vore smaa Børn, naar du skal sidde alene med dem ; jeg vil derfor bede dig om straks at gifte dig, naar jeg er død; men jeg vilde gerne vide, hvem der skal væ re min Afløser og Børnenes Stedmoder. Derpaa nævnede hun et Navn og sp u rg te : — „Vil du ikke have h ende?" — Hertil svarede Fader „Nej" ! — Hun nævnede da en anden Piges Navn, hvortil han svarede: „Ja! hende skal jeg gerne tage, saafremt hun vil have mig." „Det vil hun," sagde Moder, „for jeg har spurgt hende derom. — Jeg føler mig nu tilfreds og dør rolig." Derpaa kyssede de hinanden, hvorefter hun trak mig hen til sig, omfavnede mig med den raske Arm og sa g d e : „Ja, min kæ re Dreng, nu maa jeg forlade dig og dine Søskende; men væ r en god Dreng og hjælp din Fader, saa godt du kan, saa vil Vorherre ogsaa hjælpe dig og gøre dig lykkelig." Da vi omsider forlod Hospitalet, var Klokken 8. Den næste Dag, Søndag Morgen, fik vi Bud om, at Moder var død 2 Timer efter, at vi var gaaet fra hende. Et halvt Aar efter Moders Død giftede Fader sig med den Pige, som Moder havde valgt til ham. Hun var lige saa god som vor rigtige Moder. Hun havde tidligere tjent hos en Slagter paa Vesterbro, og denne brugte hver Aften i Forening med sin Kone og hele sin Husstand at drikke

Fra Em piretiden.