FraEmpiretiden_I

144

Draabe hængende i denne, gøre hende opmærksom der­ paa og saaledes forhindre, at den faldt ned i Maden. Jeg stod derfor og passede paa og maatte hvert Øjeblik s i g e : „Mutter Kajser, der hænger en Draabe ved Deres Næ se ,“ og dette maatte jeg gentage en Mængde Gange, medens hun lavede Maden, og da man altid havde disse Draaber og Snustobakken i Tankerne, saa var det ikke med særlig god Appetit, at vi nød den Mad, denne Kone lavede. Fader sagde derfor ogsaa altid til mig, før han be­ gyndte at s p is e : „Nu har du da passet paa, at „Mutter Kajsers“ Næse ikke har dryppet i Maden?" — hvortil jeg altid svarede — „Ja“ . Saaledes gik Vinteren, og Foraaret 1820 var kommet. Hver Søndag besøgte vi Moder, og hun gav da Fader 8 å 10 Rigsdaler, som hun havde erholdt af gode Men­ nesker, idet hun sagde: „Tag disse Penge, kæ re Thrane, jeg har ingen Brug for dem, anvend dem til vore Børn og dig selv paa den Maade, du finder bedst." Da det maa forekomme Læ seren noget usandsyn­ ligt, at Madam Thrane hver Uge kunde give sin Mand 8 a Rigsdaler, nødsages jeg til her at afbryde den lille H a n s ’ Fortælling for at bekræfte ikke alene Sand­ heden af det anførte, men ogsaa af alt, hvad han end yderligere vil fortælle os. Grunden til den Hjælp, der ydedes Thrane gennem hans syge Hustru, var sandsynlig­ vis, at Thranes Kamp med de spanske Soldater, For­ bryderen Morten Frederiksens Anholdelse i „Det sorte Faar" og Branden, som lagde hans Værtshus, „De tre forgyldte Ag terk roge", i Aske, havde bevirket, at hans Navn var blevet bekendt i hele Byen. Af denne Grund var det ogsaa kommet Folk for Øre, at hans Hustru laa paa Hospitalet og var Døden nær, og at han selv med sine tre Børn sad i trange Kaar.