FraEmpiretiden_I

143

kan du se, Hans, man vil altid have GI,æde af at være sparsom og passe paa Pengene, thi med dem kan man ikke alene selv gøre sig til gode, men ogsaa hjælpe andre Mennesker, og dette vil du ogsaa nok huske at gøre, naar du bliver stor, ikke sandt, min søde Dreng ? “ Jeg husker saa tydelig, at min Moder en Gang var bleven syg og maatte køres ud paa Frederiks-Hospital, hvilket skete først i April 1819; min Moder havde nemlig faaet en lille Knude under den højre Arm, som i Be­ gyndelsen kun var saa stor som en Ært. Lægen paa Vesterbro har formodentlig ikke været særlig dygtig, thi han ansaa den for en Byld og behandlede den som saadan med Plaster, hvorved den voksede og blev saa stor som et Æg, og det viste sig nu at være en Kræftknude, der burde have været bortskaaret srtaks. Da Vognen, som skulde køre Moder paa Hospitalet, var ankommen, og hun skulde stige op i den, var hun meget bedrøvet, og medens Taarerne stod hende i Øjnene, sagde hun til F ader: „Ak, kære Thrane, gid dog Rikke endnu var her, saa vidste jeg, at jeg rolig kunde forlade eder.“ Da Moder var den, der holdt sammen paa alt i Huset, medens Fader ikke bekymrede sig synderlig om dette, kom det efterhaanden til at staa meget slet til hos os, til­ med da Fader nu ikke havde Raad til at holde en ordentlig Pige til at lave Maden og passe min treaarige Søster Henriette og seksaarige Broder Ludvig. Til at lave Maden benyttede Fader en gammel Kone, som kaldtes „Mutter Kajser" ; men da hun led af Hyporrhysis og tillige brugte megen Snus, faldt der hvert Øjeblik en Draabe fra hendes Næse. Fader paalagde mig derfor bestandig at være ved hendes Side, naar hun lavede Maden, og nøjagtig paase, at hun pudsede sin Næse, og hver Gang, jeg saa en