FraEmpiretiden_I

141

Store Ismasser flød endnu ved Trekroner henad St. Hansdagstid, ligesom der faldt vældige Snemasser. Jeg husker tydelig, at da min Fader en Morgenstund vilde lukke Døren op ud til Gaden, kunde han ikke faa den op, og da han antog, at der maatte væ re nogen, der holdt paa Døren, blev han vred og begyndte at skænde. Samtidig satte han Ryggen til og trykkede paa Døren af alle Kræfter. Den gik saa op; men Sneen væltede nu i store Masser ned over ham. Det var et ualmindeligt Syn, Sneen laa i en Højde af 9— 10 Fod og maatte opkastes i store Volde langs Rendestenene. Da Foraaret omsider indfandt sig, og jeg var fyldt 7 Aar, begyndte jeg at gaa i Skole, først i en Pigeskole, hvor jeg gik i et Aar, derefter kom jeg i en D renge­ skole. Her gik det i Begyndelsen meget godt; men da jeg skulde til at lære udenad, syntes det mig en Umulig­ hed, hvorfor jeg helt lod væ re med at læse paa mine Lektier. Følgen heraf var, at jeg fik flere Advarsler, og da disse ikke hjalp, sagde Læreren til mig, at hvis jeg ikke næste Gang kunde mine Lektier, skulde jeg faa u dygtige „Haandtager“ i hver Haand; men det brød jeg mig ikke om, og da jeg saa igen ikke kunde mine Lektier, fik jeg de lovede 4 Slag i hver Haand af Skoleriset, der paa sagde Læreren, at jeg næste Gang, jeg ikke kunde mine Lektier, skulde faa 8 Slag i hver Haand. Dette hjalp dog ikke, jeg kunde ikke mine Lektier og fik efter at have modtaget de lovede 8 Slag i hver Haand, den Besked, at næste Gang vilde det blive 12 Slag, hvilket indjog mig saa stor Frygt, at jeg begyndte at læse for Alvor, og for Eftertiden blev jeg den flittigste af alle Drengene og kunde for Fremtiden altid mine Lektier. I denne Skole gik jeg kun i 2 Aar, da min Fader straks efter Moders Død tog mig ud af den.