FraEmpiretiden_I

11

„Du kan tro, hvad du vil; men sandt er det alligevel. Hun bad mig for Resten ogsaa om at opsøge og hilse Fa­ milien Bruus, og jeg har allerede været der. Manden stod mig rigtig godt an og modtog mig paa det venligste, og hans Kone Anna — din gamle Flamme — blev saa hjerte­ lig glad ved at se mig og høre fra min Søster, hendes eneste trofaste Veninde. For at sige Sandheden, saa var det hende, der aabnede mine Øjne og overbeviste mig om, at det forholdt sig, som jeg sagde dig, at Marie altid har været og endnu den Dag i Dag er indtaget i dig. Ja, Madam Bruus bad mig endog om at give hende mit Løfte paa, at jeg vilde gøre alt, hvad jeg formaaede, for at du og min Søster kunde komme til at forstaa hinanden, og det har jeg knavreme, hvor nødig jeg end vilde, nu gjort. Men du er en Grillefænger, hvis du vedblivende vil tænke paa en Kvinde, som nu er gift med en Mand, hun holder af, og med hvem hun har en Søn, der allerede gaar i sit 23de Aar. Samme Søn maa jeg for Resten give det Skuds- maal, at han ikke alene er en net og beskeden ung Mand, men tillige en ualmindelig dygtig Smed, som endog over- gaar Faderen i alt, hvad der hedder Kunstsmederi; jeg tror, han har en stor og smuk Fremtid for sig. Han er, kort sagt, en ung Mand, som en hvilken som helst Fader kan betro sin Datter. “ Under denne Samtale havde de to Venner forladt Trak­ tørstedets Høj og begivet sig ud paa Gangstien langs Strandvejen, ad hvilken de fortsatte deres Gang udefter, medens Schrøder v e db lev : „Nu kan du tro mig, om du vil, men hvad jeg her har sagt, er den rene, uforfalskede Sandhed, som kommer fra en oprigtig og trofast V e n !“ „Jeg tvivler aldeles ikke om Sandheden af, hvad du har fortalt mig om Familien B r u u s ; men jeg forstaar ikke.