FraEmpiretiden_I

109

hvorfor Direktøren lejede nogle Slæder i Sverrig til Ba- gagen, for at Vognene ikke skulde blive for svært be­ læssede. Den 22de December om Morgenen ved Daggry blev de store tunge Vogne forspændte med 6 Heste, kørt ud paa Isen og optagne af de Folk, som Direktøren havde bestemt. Nicolette og jeg tillige med en af vore Drenge ved Navn Louis Torniere fik anviste Plads i en Slæde, hvori vi ogsaa havde vore Kufferter. Slæden var forspændt med 2 livlige og dygtige Travere, som styredes af en Mand ved Navn Bils, der var kendt med det danske Sprog og skulde køre forud for Toget for i Helsingør at bringe Toldvæsenet Meddelelse om Selskabets Ankomst og senere føre det til København. Da vi var bievne noget forsinkede, kom vi først af Sted lidt efter, at Toget havde sat sig i Ba- væ g e ls e ; men Bils lod Hestene trave ud, og under Hurra- raab og gensidig Viften med Tørklæderne passerede vi Toget i skarpt Trav, før vi havde naaet Midten af Far­ vandet. Da Bils vedblivende lod Hestene trave ud, var vi snart naaet et godt Stykke foran Toget, hvilket frelste os fra at lide den rædselsfulde Død i Bølgerne, som hele Sel­ skabets øvrige Medlemmer maatte lide, og som vi kun undgik ved at vore Heste var saa vælige og rappe til Bens, thi som vi allerbedst for af Sted, hørte vi et væ l­ digt Drøn med paafølgende Rædselsskrig og samme Isen synke under Slæden, og Vandet viser sig over Kælkerne. Uvilkaarlig udstøder vi et Skrig, Bils giver Hestene et Slag af Pisken, disse trækker til, Isen hæver sig atter, og vi er frelste fra den rædselsfulde Død, vore Kammerater maatte lide.“ H er gjorde Rikke, da Taarerne kom hende i Øjnene, et Ophold, under hvilket Thranes Hustru ved medlidende

mæ rkeri det