FraEmpiretiden_I

107

Forældre. De Folk, jeg som Barn antog derfor, hed Ducro og var Kunstberidere; og under dette Navn blev jeg oplært i deres Kunst. Jeg kan ikke sige, at de var særlig slemme eller strenge mod mig, naar man da tager Hensyn til den Behandling, Børn ellers fik ved Undervis­ ning i Kunsten. “ Ved dette Selskab, hvis Ejer og Leder var den strenge, for sin Dygtighed kendte franske Beriderdirektør Querry, befandt sig ogsaa Madam Raus Forældre og hendes en Del yngre Søster. Selskabet, hvis Medlemmer for det meste bestod af Franskmænd, gjorde over alt stor Lykke, ikke alene fordi dets Medlemmer hørte til den Nation, som førte Moden an i Europa, besad de tapreste Soldater og de dygtigste Feltherrer, men ogsaa fordi deres Kunst­ præstationer virkelig var gode og uovertræffelige. Da Kunstberider Weiskopf i sit Ægteskab ingen Drengebørn havde, men kun 2 Piger, og da han altid havde ønsket sig en Søn for at uddanne ham til en dygtig Jockeyrytter, saa besluttede han at gøre et Forsøg paa at uddanne sin ældste Datter Nicolette, nuværende^ Madam Rau, til en saadan. Dette lykkedes ham virkelig ogsaa fuldt ud, idet hun i denne Kunst drev det saa vidt, at hun fra Manegen kunde springe op og staa paa en galloperende Hest. Hendes Moder døde ved Søsterens Fødsel, og Fa­ deren kom, medens dé gav Forestillinger i Hamburg, ved at blive sparket af en Hest saa alvorlig til Skade, at han maatte indlægges paa det derværende Hospital, hvorfra han efter et længere Sygeleje blev udskrevet og rejste til sin Fødeby Berlin, hvor han et Par Aar efter døde. „Hvad mine Præstationer angik,“ vedblev Rikke, „be­ stod de for det mesté i paa Hestens Sadelpude at gøre dansende Bevægelser, springe over Baand og igennem Ringe og alt henhørende til saadanne Numre i Programmet,