FraEmpiretiden_I

102

om eller af egen Drift forsøge at lave en Nøgle til Hænge- laasen paa Jernegen, at du da, saafremt det skulde lykkes for dig, ved din Sjæls Salighed lover mig at kaste Nøglen op i Luften for atter at gribe den i Nedfaldet. Da Rein- hart ikke fandt noget beskæmmende i et saadant Løfte, aflagde han det. Den fremmede banker nu paa Porten, der straks aabnedes som af en usynlig Haand, og hans elskede Doras gode Navn og Rygte blev saaledes reddet. Da det omsider en Dag atter lykkedes Reinhart at komme til at tale med sin Mesters Datter, fortalte han hende, at han ikke havde sovet om Natten i den sidste Tid, fordi hans Tanker stadig var henvendt paa at ud­ studere den Form, en Nøgle maatte have, naar den skulde væ re i Stand til at oplukke Laasen, der sammenholdt Djævleegens Jernbaand. Smedens Datter blev glad ved at høre dette og fortalte ham, at hun var overbevist om, at hendes Fader vilde give sit Samtykke til deres Tro­ lovelse, dersom han var i Stand til at smede en saadan Nøgle, thi hendes Fader havde ofte udtalt, at det vilde væ re en stor Æ re for ham og hans Værksted, om en saadan Nøgle blev smedet hos ham. Hun betroede ham ligeledes, at Faderen havde udført flere Tegninger til en saadan Nøgle, men at der altid ved disse havde vist sig en eller anden Mangel, som det ikke havde væ ret ham muligt at opdage. „Akkurat ligesaadan er det gaaet mig med de Oprids, jeg har gjort til Nøglen,“ sagde Svenden. Ved at høre dette udbrød hun : „Vent lid t!“ og løb i det samme ind i Faderens Kammer, hvorfra hun straks efter kom ud med nogle smaa Stykker Pergament, hvor- paa der var tegnet nogle Nøglekonstruktioner. Disse rakte hun Reinhart, som udbrød efter i nogle Minuter med stor Opmærksomhed at have betragtet d e m :