FraEmpiretiden_I

99

samt smede ham et stort Jernbaand, som skulde anbringes om en tyk Egestamme, som Laasen skulde sammenholde, svarede Smeden, at han ikke turde paatage sig Arbejdet. Grunden til, at Smeden trods sin Fattigdom afslog at udføre et Arbejde, som fremtidig vilde fri ham og hans Familie for Nød og Savn, var den, at han flere Gange, medens den fremmede tegnede Laasen, havde bemærket Hornene, som han havde i Panden, da disse af og til kom til Syne under hans Hue. Smeden havde imidlertid næppe udtalt denne sin Væg­ ring ved at udføre det forlangte Arbejde, før Manden med sin Haand udviskede Tegningen paa Ambolten og sagde, at han nu indsaa, at han havde henvendt sig til den urette, eftersom den, der paatog sig at udføre Arbejdet, ogsaa skulde forpligte sig til hver Søndag at høre Messen, og at han næppe var den rette Mand, siden han vilde lade sin Familie lide Nød, naar han ved ærligt Arbejde kunde forskaffe dem alle Livets Goder. Da nu Smeden netop satte megen Pris paa at gaa til Messen og hørte den fremmede knytte denne fromme Be­ tingelse til det gjorte Tilbud, forandrede han sin Beslutning og forpligtigede sig til at forfærdige Laasen samt det Jern­ baand, den skulde sammenholde om Træet, ligesom han erklærede sig villig til at være behjælpelig med at fast­ gøre samme, samt aldrig en Søndag forsømme at over­ væ re Messen. Den fremmede gav nu Smeden en lille Pose fyldt med Sølvpenge, og denne gik rask i Gang med Arbejdet, og tredje Dagen efter sad Jernbaandet om Træet, sammen­ holdt med den, som det hed sig, uoplukkelige Laas. Da Smeden imidlertid snart mærkede, at hans Naboer og Bekendte gik af Vejen for ham, saa til den anden Side eller betragtede ham med sky Blikke, naar de gik forbi

7 *