FraDetUnderjordiskeKøbenhavn

4 7

uforstyrret.

Heri fandt jeg følgende Ting, som Hr. Rostrup

ogsaa har bestem t:

Kirsebærstene. Blommestene. Hindbærkærner. .Jordbærkærner. Rosinkærner. Peberkorn.

Den hvide Potte har jeg faaet undersøgt paa Aluminia. Den er af hvid Masse med Flint i, og den kan stamme fra Tiden ned mod Midten af det 18de Aarhundrede. Der kan intet sikkert siges om Fabrikationsstedet. Begge Kældere var gravet ned i Gødning, som ved Højbro­ plads var i høj Grad ildelugtende. Der var kun 1 -Stens Mur om dem, og Gulvet var begge Steder sat af smaa, runde Granit­ sten i Gødningen. Fra mange Sider har jeg af fuldtud paalidelige, ældre, dannede Folk faaet at vide, at man i Landets forskellige Egne indtil efter Midten af det 19de Aarhundrede har brugt de Potter, baade hvide og andre, der nu kun bruges som Kammerpotter, til almindeligt Husholdningsbrug. Det mangler ikke paa komiske Tilfælde, hvor gammel og ny Brug mødtes. En Kone fra Frederiks- borgegnen var ved 1860 kommen til Frederikssund med Smør i en saadan Krukke. Hun gik ind og falbød den til en jødisk Købmand af moderne Forstaaelse. Han blev saa opbragt over dette »Svineri«, at han tog Krukken med Smørret, gik ud paa Gaden og slog den i Stenbroen. Konen stod aldeles uforstaaende over for dette og troede, at Manden var bleven gal. I min Føde­ by paa Assensegnen var Byens rigeste Kone 1864 meget gammel­ dags, men bun vilde gærne have det pænt. Hun havde Brug for en ny Ølpotte til Høst, og da hun hos Købmanden i Assens fik set nogle af disse pæne, hvide Potter, købte hun en af dem. Den kom første Gang paa Bordet den Dag, der skulde skæres Raps. De mange Folk, som ved den Lejlighed var samlede om Davrebordet, saa paa den ny Potte, skottede til hverandre og smaalo. En brav, behjærtet Kone gik ud i Køkkenet og sagde til Husmoderen, hvad den Slags nu brugtes til. De mange Officerer og Underofficerer, som under Krigen havde ligget i