FraDetUnderjordiskeKøbenhavn

3 9

blandt Befolkningen. 1546 var her atter Pest, og da maatte man anlægge den ny Kirkegaard uden for Nørreport. Dette taler for, at man har maattet gribe til en særlig Udvej for at skaffe sig af med Ligene under Belejringen 1535—3 6 x). Ned mod Torvet stod i Udgravningen en svær Granitgrund, som sikkert har hørt med til Ulfeldts gamle Gaard. Lidt ude i Kejsergade kom noget af en anden Bygning frem, her stod lidt af Munkestensmuren paa Grundsten. Oppe ved Skindergade stod der for Enden af Munkestensbygningen ligesom en Korri­ dorbygning af Flensborgsten; den egentlige Bygning maa have ligget ude, hvor Kejsergade er. Ved Kloakanlægget derude traf man ogsaa ganske rigtig paa en ren Masse af nedrevet Mur­ værk af Flensborgsten. Denne Masse laa ikke ud under Skin­ dergade, men den laa vel omkring 25 Fod ned i Kejsergade. Der blev ikke gravet saa dybt, at man naaede det faste Mur­ værk, men det var tydeligt, at her har staaet en Bygning opført af Flensborgsten, og der kan vel heller næppe være Tvivl om, at det har været den Bygning, hvortil den omtalte Korridor­ bygning førte. I den Fortegnelse, Kongen 1653 lod tage over Ulfeldts Ejendele i hans Gaard i København, omtales baade den gamle Gaard ved Løvstræde og den ny Gaard ud til Skin­ dergade. I den sidste nævnes kun Ulfeldts eget Værelse. Denne ny Gaard er vist den Flensborgstensbygning, hvoraf man fandt Resterne i Kejsergade ved Skindergade. Den Del af Ulfeldts Ejendom, som gik ud til Skindergade, blev lagt ud til Kejser­ gade, da Torvet blev anlagt2). Fra Hjørnet af Munkestensbyg­ ningen og til et Hjørne af Ulfeldts gamle Gaard stod Resterne af et rødmalet Stakit. Det løb i Flugt med Munkestensgavlen, saa det betegner en gammel Ejendomsgrænse. Paa den anden Side af Huset løb en Munkestensmur saa langt frem, som der blev gravet. Der har vi den anden Grænse for denne Ejendom. Facademuren til Skindergade, hvorfra Indgangsdøren var, var noget længere end Bagmuren. Dette var bestemt ved Grund­ x) »Samfundet« 1903 Nr. 1434, og 1904 Nr. 1461. 2) Ulfeldts Grund ud til Skindergade maa vel omtrent falde sammen med det Jordstykke, Klosteret solgte 1497, og som Dr. O. Nielsen omtaler i sin Københavns Historie I Bind, S. 166—67. Københavns Diplomata­ rium IV B. S. 249 Nr. 241. Teglværkets Plads bliver nærmere bestemt i K. D. IV S. 57— 58, Nr. 71— 72 og S. 62 Nr. 77, hvor der tales om en Ejendom, som gaar fra Teglværket og hen til Købmagergade.