FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

I

76 Leyrdahl 22de Kl. 6 Formiddag. Gud Æren! Ogsaa denne vanskeligste Tur lykkelig tilbage lagt og alting vel inden Borde. Jomfrue Hurild er 100 pct. bedre end sist, snakker, er tye og beværter anstændigt. Men Madame Rotwidt — O ! hvilken fiantet, fioget og dertil impertinent J olle! Stakkels Mand, og denne Mand smager aldrig Brændeviin. Det er et Guds Miraccel. Jeg sporer af alle hans Ord og Gierninger i alt, hvad Embeds Sag vedkommer, Mandom, Orden, Sagtmodige hed. Han betænker sig, førend han taler, og taler bee stemt; han leer ikke meget, men synes med en stille Aand at begegne enhver Livets Ubehagelighed. For Resten er hans Udvortes som Gibeonitens. I Gaar havde Ananias en stræng Dag, Omsorg for Baad og Tøy og Bisp, naar Bisp og Tøy skal være Va Miil fra Baaden. — Da skal haves Øien baade for og bag, helst nu, da der er en ordentlig Tyve Complot paa Leyrdahls Øren. Nu faaer du ikke mere denne Gang, kiere Barn, og vor Jens intet; Resten af Tiid spenderes paa Christen til Korskirke. Herren være med dig og med din j ^ Bmn I 1814 kommer Bruns politiske meninger — først m o t, siden f o r Karbjohan — til voldsomt utbrudd. Og han forstod at rive sine bevægelige bysbørn med sig. Hvor de saa op til sin gamle fører, kan man se av Lyder Sagens Sang i Bergen 1814 helliget Norges ypperste Skiald og Taler.

Mel. : De fem Skaaler. For Oldingen, hvis Øie straaler af Aandens Lys og Hiertets Ild, som munter Ungdom s Glæde taaler, for ham et Glas vi tømme vil. V i ei om Yduns Æble beeder, hvis Saft en Ungdoms Kilde var. N e i — gamle Norges H e ld og Hæder vor O lding alt forynget har.