FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

41 kløede, som Gnierens, naar han seer andre tælle Dukater. Men Nordenvinden førte os snart bort fra all den Ting, som kunde opvekke de ubetimelige Lyster. Saadan har jeg endnu aldrig gaaet til Søes, sagde min Kapitain, det blæser dog got, men ei saa megen Søegang, som i Bergens Vaag men — ingen Ting skal være fuldkorn? men. Vi opdagede en Lækasie i Skibet, som ingen kunde erindre sig at have seet Lige til. Imod all Skibs Costum kom den oven i fra og randt hen at Dækket som en Bæk — man inqvirerede og Sagen var denne: En vis Jacob, som havde sovet liige fra Bergen paa sit ærlige Ruus, fandt for godt i sin Køye i Ruffet at lade Naturen have sin egen Vandring og derfra denne Lækasie. Vi seilede endnu denne Aften Siggen forbie og altsaa forbie alle de Østers vi ellers skulde ført med os til Kiøbenhavn. 7de. Idag stod jeg op og saae Dag?Brækningen, et sieldent Syn for Byens Natte?Raller. Lidt mindre Vind i Dag og lidt mere Søegang. Vi ere nu ved Siden af Udsiire 12 Miil fra Bergen. Min Erich begynder at faae Søeont men Sven holder sig brav. Hans rosenrøde Søekiste forfærdiget af Klokker Morten overgaaer alle Kister inden Skibs?Borde ved sin Storhed og er Admiral mellem Kisterne. Kanske Klokkeren er Prophet og kanskee der skal blive noget stort af Drengen; alvorlig talt: Kisten er meget for stor. Rummet paa et Skib er kostbart og Kahytvagterne spiller en liden Rulle. Man er kommet efter, hvorfor ovenmeldte Jacob drikker saa gierne og lækker saa meget. Han er confirmeret i Kors? kirken, dette kan vel intet udrette; men af Hr; Jan With. — See det er Tingen. I Dag have vi snart stille, snart Modvind og snart Fordevind igjen, det gaaer dog altid frem og ikke tilbage. 8de. Om Morgenen endnu stille og paa samme Rum. Fra Udsiire besøgte os en Baad, som troede vi ville have L od s; vi betakkede os, han fik en Dram, og reiste sin Miil tilbage. Nu er Klokken 10 og vi seile for god Vind. Den følger os til Middag, saa stille til Klokken 4Vs og da reen Modvind! Den fører Skibet