FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

38 Fra nu av hører vi av gjennemreisende nordmænd, at «Det norske Selskab» er aldeles i forfald, deres tredje samling poesier (1793) er det sidste livstegn. Vi ser av et brev til Rahbek fra «Søren latiner», der nu er rektor i Trondhjem, hvor litet de tilfredsstiller en gammel selskapsbroder. Trondhiem d. 15 Martii 1794. Hvordan ? blive Genierne færre ? Svækkes Lysten ? Døer Patriotismen? Mens meminisse horret. Jeg beder, Medbrødre! for Mejers hellige Navns Skyld, lad saa* dant ikke høres. Men Pram, der kan skrive saa mange Vers, han vil, og skrive dem alle gode, undtagen de riimfrie, han synes at være tabt for Selskabet; og af to saa store Digtere, som N. Brun og Th. Brun ejer Selskabet ikke en Linie. Jeg skal dog see, om jeg ikke af den første kan udpresse en Elegie over Mejer. D. V. er nu den eneste, der med Iver tager Dem af Selskabet, og denne Iver skylte vi Udgaven af det sidste Stykke, enfin jeg selv nok : in te vivimus, more* mur et sumus. Behag ved Leylighed, at opsende 24 Exempl., som jeg skal paatage mig her at afsætte. — Modtag nu min inderlige Hilsen, og skienk mig for Eftertiden Deres Venskab. Naar jeg nu tænker efter, hvorledes jeg har skrevet dette Brev, saa falder jeg i Forundring over mig selv, at jeg saa uden Façon skrb ver til en fremmed, og det endda en saa berømt Mand. D og jeg forundrer mig ikke saa meget, som jeg glæder mig derved. Thi denne Frihed er en af de herlige Frugter, som communia studia skienker sine Dyrkere. Mon en læg Mand har nogentid skrevet til en anden ustuderet med saa lidt Forlegenhed, eller mon en laicus kiender og tør benytte sig af Voltaires gyldne Ord : il ne faut point de cérémonies entre les confrères. »S. Monrad. P. S. Det er vel best, at Autor til Fabelen bliver ubekiendt. Man kunde skrive ovenfor : indsendt fra Trondhiem.