FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

24

O ! venter ej Bestandighed; D en ej i Amors Tempel findes, O g ej ved Hymens Kiede bindes; A t N ø d den fandt hos Eva Sted. I Livets Foraars muntre Dage M in Siæl med Lyst sig lod indtage A f Chloes sorte Øjnes Ild, Jeg sukkede og Chloe rørte, H u n mine Ønskers H o b bønhørte 0 Skiæbne! da — da var du mild. Forandring! dig, som Piger smager D in haarde Dom mig hastig drager Fra Chloes kielne A rm og Bryst, Med heede Taarer Chloe beder: A lt O n d t maae ramme den Meneeder, Som faaer til fremmed Elskov Lyst. Den næste Dag den Skiønne græder, D en næste meer ej Øjne væder, D en næste finder taalelig, Den næste ingen Klage fører, D en næste Cleons Sukke hører, Den næste reent forglemmer mig. M in C h lo e ! som mig Elskov lærte, H v o r saarede dit Ta b mit H ie rte ! Men jeg dog ikke hader dig; Jeg dig tilgiver al m in Smerte; T h i din Ustadighed mig lærte A t kunde leve lykkelig. M in Siel ej meer for Elskov bukker 1 Chloris Skiød den Ild ieg slukker, Som Phrynes Skiønhed tændet har. Hos Thais ieg dem begge glemmer, O g ved den Last m in Lykke fremmer, Som tør m in største Smerte var.

Johan Vibe.

Om den ugifte Stands Fordeele.

Lyksalig Ægtestand! saa sang ieg til H e rr Meyer, M en tag ej ilde op, jeg synger om igjen ; Jeg dog ei andet giør end hvad Poeter plejer, Jeg roeste Ægteskab, men Meyer var m in Ven. Kom da m in Musa kom, og hielp mig at afmale Den sande Lykkes Væ rd, som størst af alle er;