FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

22

A f ingen VellyshStraale smeltes, M en først, naar alting sammenæltes D e n til sit Udspring hæves op. G id Nordens Skialdre altid blive Forstaaelig i hvad de skrive O g gaae Naturens jevne Vej, T h i Muserne vil altid høres, O g Nordens Sønner de vil røres, M en Svulst og Streger rører ej. — V i ære Skiønhed og tilbede De Hænder, vore Lænker smeede; Men dette Ønske høres dog! G id aldrig Nordens smukke Piger Maae lære Nordens Sønner Smiger O g at forglemme Hiertets Sprog. I muntre Ungdoms blide Dage V i drikke Viinen for at smage Det unge Livs Lyksalighed. Naar Alders Snee paa Issen falder, V i lætte denne tunge A ld e r Med D rik og Sang og Kierlighed. M en Maade vore Brødre pryde T il Lyst og Munterhed at nyde V o r V iin , veyledet af denne B ø n : G id Nordens Handel troelig fremmes, G id Bondens sure Sveed ej glemmes, Hans Frihed er hans Arbejds Løn. G id Nordens Helte tappre være, Det er: de stride, vinde Ære, O g trygge Folk. og Stat og Land, Saa skal i Krønnikerne skrives Med gyldne C iffre : Landet trives O g grønnes under Christian.

Zetlitz. —

Men pengenøden, som var en stadig gjest i Det norske Selskab, tvang Zetlitz allerede efter et aars forløp til at reise hjem og bli huslærer i Drammen. Et større tap for selskapet var det dog, at Johan Vibe døde (1782). Han var sekretær i selskapet — og blev utnævnt til «kammerisecretair» — ifølge hans egen underskrift hos arveprins Frederik — i oktober