FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

20

Zetlitz’s hilsen til madam Castberg er en lovsang av Norge, saa kraftig stemt at man mindes senere tiders malende poesier. De to første linjer gaar delvis igjen i et andet digt «En norsk vinter», som findes trykt i Zetlitz’s «Samlede Værker». Paa Madame Castbergs Fødselsdag. H e ld dig mit elskte Land! og dine høje Fielde Indhegner frie Børn, og dem tilaande Lyst, Lyst til at stige højt, til Ære og til Vælde, O g vise Verden hvad der boer i Nordmands Bryst! H e ld dine Dovrers R yg ! Held dine dybe Dale O g held hver evig G ran paa Klippens høje T in d ! H eld mig, at ieg blev fød i dine skiønne Dale! O g held hver Norges Søn, som haver samme Sind! H v o føddes i dit Skiød, og var ej stolt deraf Naar Fader viiste Søn, og Broder Broder viiste: See hist St. Olufs H ø j, see Tampeskiælvers G rav, H vis Drifter Snorre saas af gamle Runer vriste. Da var det Lyst at see, at føle og fornemme M o d gløde i m in K ind og stige i m in Barm. « O ! Norske Sangere! ophæver mandig Stemme O g Syng om Norges H eld og Norske Heltes A rm , Saa var mit Ønske tit i første Ungdom s Dage, O g naar ieg siden saae i Bruuns den høje Sang Stolt Tampeskiælver staae og Harald foredrage Sit Lands, sit Folkes Ret og sine Brødres Trang, O g tale mandig stolt — som Frie og Norske tale O g selv paa Gravens Bred at sørge sørge for sit Land: Jeg tænkte: Ham ske Tak, som Einar vilde male, O g ham ske dobbelt Tak, han baade vil og kan. O g naar ieg ^Valborgs Graad i Frimans To n e r kiendte, O g hørte Axels Suk — ieg følte mig med Fryd Som Frimans Landsmand - O g da højt mit Hierte brændte A f Lyst til saadan Sang og slige Toners Lyd — Ja H e ld mit elskte Land! det avler Kampens Sønner, Det avler Skialdre, som i stolt og evigt Q vad Ophøje deres Roes, og deres M od belønner. Ja Norge Døtre har, som synge dets Daad — Øm t skal Heltindens Sorg, og Elskerindens Smerte H u n skriver fremmed Q val, som hun sin egen skrev H u n er vort Selskabs Lem, hun var vort Selskabs Glæde, Bortreven fra vort Bryst, hun er os evig kiær; N o k G ru n d for mig i Dag mit Norges Vel at qvæde; T h i er det ikke Held, at hun dets Dotter er. Væ r Castberg! Norges Roes, som du er vores Æ re! Ved Castberg lyde frem i kiælent Heltebrev. O v id sang egen Sorg af fulde A an d og Hierte;