FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

150 reise i Morgen tidligt; De havde ellers faaet en lang — lang Epistel, da jeg virkelig havde meget og mangt at skrive om. Nu maa jeg i al Korthed sige Dem at jeg lever vel, og tænker og taler ofte om Dem og Deres gode Rahbek og det hyggelige Bakkehuus. Det er nu 20 Aar siden jeg saae Dem og det; men endnu staaer alt saa levende for mig i deres Huus og Have, som om jeg var kommen derfra i Gaar. Jeg føler Trang til at takke Dem for Deres inderlige Godhed imod mig, da jeg var i min Udlændighed — derfor disse Linier, som hellerikke skulle sige andet, end den hjerteligste, ■oprigtigste Tak, og bede Dem hilse saa venskabeligen Rahbek og Deres Broder Carl, og bede dem dog en Gang betænke deres gamle, norske Ven med et Par Ord — men jeg kjender dem; der nytter vel ingen Bøn — maaskee De hellere selv, kjære Veninde! lader Dem bevæge til at give mig en Pendant til den godlidende Epistel, De sendte mig med Stiftsprost Irgens. Bed Rahbek erindre Charakteristikken over Epigramatisten Fasting. Hvad siger De nu om Bergen? De har dog vel kiget i den Beskrivelse, jeg sendte Rahbek. Gid De kom til Bergen engang — da skulde De see mit Bakkehuus — det giver ikke Deres noget efter ihen* seende til Beliggenhed. Jeg skriver snart Oehlenschlåger til og takker ham for hans interessante Øe i Sydhavet. Fru Dorn (en smuk og interessant Bergenserinde) over* leverer maaskee selv Brevet, og da vil hun fortælle Dem, hvorlunde jeg har det. Med Høiagtelse og Hengivenhed Deres Sagen. Bergen den 5te Mai 1825. Kjære Rahbek! Det er ikke længe siden jeg havde den Fornøielse at skrive Dig et Par Ord til med en Beskrivelse af min Fødebye, af hvilken Beskrivelse jeg har været Medudgiver. Jeg længes ret meget efter at høre Din Dom over denne Beskrivelse. Vel kan den ikke interessere Dig synderligt, men for Medarbeide* [rejns, din gamle Vens, Skyld, har Du maaskee læst