FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

137 saa øde og nøgne Vei i Dannemark. Modtag da her? ved, ædleste Veninde! min varmeste Tak for alt det be* viiste Gode, der evig skal blive mig uforglemmeligt. Længe, meget længe har jeg glædet mig til at skrive til Dem i Haab om igien med et Par Ord fra Deres Haand, men hidindtil har der været saa meget, som har hindret mig derfra. Først nu føler jeg, hvor meget jeg har Deres Venskab at takke; endog her, midt i saa mange Venners Kreds, i mit kjære Hjems huslige Glæ* der, savner jeg saa ofte det kjære Bakkehuus, som Deres og Rahbeks vennehulde Blidhed gjør mig evig ufor* glemmeligt. — De kan troe jeg lever her noget ander* ledes end i Muglestuen. En Prinds kan ikke boe paa smukkere Værelse end jeg. A lt har jeg efter Ønske. Jeg har gjort Bekjendtskab med adskillige gode og for* træffelige Mennesker, i hvis Selskab jeg allerede har nydt mange behagelige Timer; vel findes i Bergen ingen Rahbek med sin Camma, altsaa heller intet Bakkehuus, og ingen af de Glædes*blomster, som ingensteds her er at finde, fordi de ingensteds spire, undtagen i og om* kring hiint Huus. Med den Pige, som Carl fortalte Dem jeg havde i Kikkerten, og som jeg nu daglig seer og taler med, har jeg saa ofte talt om Dem, at hun, uden at have seet Dem, er Deres varmeste Beundrer og Ven; ja hun havde nær i Dag skrevet Dem til. De skulde kjende denne Pige, og De vilde vist ynde hende. Vidste jeg det kunde interessere Dem, vilde jeg gjerne fortælle Dem noget om min Reise; men jeg veed De troer mig ikke, naar jeg begynder at tale om mit fortryllende Norge, Norge, Norge. Jeg vil altsaa ikke kjede Dem med at fortælle alle de Behageligheder, der mødte mig, iseer paa det, selv om Vinteren fortryllende, Vos, hvor de nysselige Vossepiger forskjønne enhver Hytte. Jeg har kun een Bøn tilbage, neml. at De stundom, ved et Par Ord fra Deres Haand, vil forvisse mig om, at De ikke aldeles har glemt Den, som aldrig vil kunne glemme Dem. Deres hengivneste Lyder Sagen.