FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

112 dring er ganske ufornøden, Historien er bekjendt nok. Mit heele store ja visse Haab om Kongsberg Capellanie er gandske gaaet over Styr, Biskoppen der har en Søstersøn, Lemnich, som han vil have ind, sætter sig derimod af alle Kræfter, uagtet Jeg af Hr. Normann var kaldet — Mig er det gandske ligegyldigt, men min stakkels A. C. [Anne Cathrine Arboe], er meget misfornøyet. —Til Sommeren begynder jeg at søge, og da maaskee De skal faae at see Deres Ven i Kiøbenhafn. Jeg turde maaskee, om Jeg fik en Mand som Baden til Patron faae et residerende Capellanie. Skulde Baden lade sig mærke med at det vil vare alt for længe inden et Hæfte kommer ud fra Selskabet, da leveer nærvær rende Stykke ind til Pram for at indrykkes i blant Minervæ Sottiser; Jeg tænker at han betaler skikkelig for at faae noget som er taaleligt, og saa meget tør jeg paastaae om min Vinter, Tiden forbyder mig at være vidtløftig, Jeg vil derfor slutte med at udbede mig som sædvanlig Deres Venskab, og forbliver en sand og oprigtig Ven j £ ei-n< Rein skjønte at han maatte selv reise til Kjøbenhavn, hvis det skulde forslaa noget, og tilbragte fire aar der* nede, delvis som «sollicitant», delvis med studier til den «store philologicum», som han var den første der fik. I disse aar var det sorgens og glædens sangere møt# tes, lot sine røster smelte sammen i Norske Selskab, og hang begge i armene paa Rahbek, som vi har set i hans beretning om Holgerfeiden. Men ogsaa hans kjøbenhavnerliv maatte ha en ende. Efter forskjellige ombestemmelser blev han sittende otte aar i Skjeberg som residerende kapellan. Her giftet han sig med Anne Cathrine Arboe, og lar snart høre fra sig til Rahbek. Bakke den 24de Septbr. 1792. [Kgl. bibl. K jbhvn.] I Stædet for at skrive det hele norske Sælskab til in corpore, som jeg burde, og svare paa den meget