FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

109 Ogsaa i mit Digt over den norske Vinter har Jeg opdaget samme Feyl — (Et Snee Bierg voxer op paa hans udmattet Krop) istæden for dette vilde Jeg have — (Et Snee^Bierg i en Hast opdynges paa hans Krop) ligeledes har jeg fundet at Cynthia nævnet i mod Slut= ningen er en Feyl, i et Vers hvor Gud nævnes, og imploreres, og altsaa bør ingen hedenske Guder og Gudinder findes der — beder altsaa at sætte — Med hvilken herlig Giands, o Maane! Du oprinder istædet for det Vers, som staaer — Elskværdig Cynthia! hvor stolt duey oprinder. — Man skulde snart troe, at der var en ond Genius, som forblindede Folks Øyne, at man ikke skulde see saa haandgribelige Feyl; vær nu af den Godhed at forlange Piecen tilbage fra Baden for at rette disse Feyl det er noget som han lettelig tillader og som han bør approbere ; det er vel ikke at formode at Tragedien endnu er indleveret, hvis saa er faaer De den med det samme, til at rette anførte Feyl, det faaer ikke hielpe om han derved kommer efter at begge Stykker er af en Forfatter — kiereste Ven! fortryd ikke paa, at Jeg uleyliger Dem med mine Commis? sioner, og med at rode i og giennemsee mine Sottiser, dette venter Jeg af Deres saa oprigtige Venskab. Naar De skriver mig til, hvilket Jeg ønsker maae skee med det første, da vær saa god at melde mig, hvad Reenskrivningen af Tragedien koster, at Jeg kand remittere Dem det udlagde. Jeg veed af Erfaring at saadanne Commissions Depenser i Kiøbenh. ennuyere i, hvor smaae de end ere. — Hvorledes synes De om Dem i den academiske Cirkel? finder De mange Men* nisker? Hvorledes synes De om Halek, denne retskafne Ven? fortæl mig saa vidløftig som muelig om dette. — Deres Søster kand Jeg hilse fra. Jeg var i gaar i Sælskab med hende og hendes Kiæreste paa Hassel Værk, En viss anden lille Pige bad ogsaa at hilse Dem, og den gale Giøegen Cappelen, som er kommet hiem for nogle Dage siden. — Lev vel — hils Halk, og glem aldrig Deres hengivne og oprigtige Ven /. Rein.