FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

Den norske Selskabs segl.

I. K jøbenhavnernes ophidselse hadde faat luft ved Stru* ensees fald — det svirret med rygter efter den poli* tiske stormflod da der kom en studentersang til verden, som skulde vække adskillig gny. «For Norge, Kiem* pers Fødeland, vi denne Skaal vil tømme» — var det da andet end en klubvise med litt nordmands*brauten til omkvæd? Og hvem var denne kjæmpernes lands* mand, som bød dem «vaagne op engang og bryde Læn* ker, Baand og T vang?» Det var en trøndersk cand. theol. med non, ikke meget kyndig i det tyske sprog, og derfor forkastet som sekretær hos sin høie foresatte biskop Gunnerus. Men Johan Nordal Brun var ikke den som lot sig for* knytte. Kunde han ikke tysk, var det kanske mulig at faa holde en præken paa dansk? — Men «en dansk kom ham altid i forkjøbet». Da følte Brun «han var en nordmand» og skrev sørgespillet Zarine — efter fransk mønster. Det naadde ikke saa faa opførelser paa den kongelige skueplads, men er dog mest blit kjendt ved at parodieres i Wessels udødelige «Kjærlighed uden Strømper». Det var «kjæmpens» bedrifter, da studentervisen med den imponerende opsang strømmet fra hans læber. De norske matroser og den norske livvakt hadde hævdet sig kjækt i Struensees sidste dage. Gjorde Brun i sin sang fælles sak med dem, grep han til pennens vaaben mot den tyske ministers vælde, som nu var paa heldingen ? 1 — Fra Det norske Selskabs kreds.