FraDetGamleKongensKjøbenhavn

93

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Konge, hvis Minde i Folkebevidstheden endnu omfattes med Kjærlighed og Pietet. Et Pa r Aar efter F rederik den Sjettes Tronbestigelse, og kort efter at han havde taget Sommerophold paa Slottet, meldte den tjenstgjørende Kammerherre ham, at der var en simpel- klædt Bondekone i Forgemakket, som forlangte at tale med Kongen og ikke vilde lade sig afvise. Frederik den Sjette, der ikke gjerne modtog nogen paa Frederiksberg Slot, svarede Kammerherren, at han burde have henvist Konen til den næste Audiensdag paa Amalienborg; men Kammerherren und­ skyldte sig med, at Konen havde sagt, at hun var kommen langvejsfra; at det var Liv og Død om at gjøre, og at liun maatte tale med Kongen. „Lad hende saa komme,“ svarede denne, og Konen blev indført. Som Kongen ikke sjælden plej­ ede, foer han hende i Møde, busende ud: „Hvad vil Hun? Kan jeg ikke have Fred her? Det er vel noget Tosseri?“ — Men Konen lod sig ikke forknytte, og med Sorg i Ansigtet og en af Hulken kvalt Stemme, sagde hun: „Nej, det er ikke noget Tosseri. Det gjælder min Søns Liv, og jeg kommer for at bede om Naade for ham .“ — „Er det saadan fat?“ sagde Kongen, „saa lad mig høre, hvad det er — men fat sig. Hun hiaa for­ tælle del kort og roligt.“ — Saaledes opmuntret fortalte nu Bondekonen, at hendes Søn var anklaget for at have skudt paa en kgl. Skovfoged; at han var bleven arresteret, og at hun nu troede, han vilde komme lil at bøde med Livet. Men hun vidste, al Anklagen var falsk, hun kjendte sin Søn, lian var et godt og fredeligt Menneske, og det hele var en anlagt Plan, fordi Skovfogden syntes godt om hans Kjæreste og var skin­ syg paa ham. Med nogen Mistillid hørte Kongen i Begyn­ delsen paa Fortællingen, men Konens trohjertede og aabne Væsen lod ham snart ane, at der mulig laa Sandhed til Grund for hendes Forsikring om Sønnens Uskyldighed. Efter at have udspurgt hende yderligere, lod han hende gaa med den For­ trøstning, at Sagen skulde blive undersøgt, og ikke saa snart havde hun fjernet sig, førend Kongen ufortøvet gjorde Skridt til at faa Sagen opklaret. Der begyndte nu en Bække Forhør, som omsider godtgjorde, at det unge Menneske virkelig var uskyldig, samt at han havde været Gjenstand for en djævelsk Plan. Skovfogden blev afskediget, og da Kongen mente, at den nskyldigt mistænkte burde have en Oprejsning, blev han an­ sat som kgl. Staldbetjent og senere som Bideknægt. F rederik den Sjette var ligesaa god mod Dyr som imod Mennesker, og han kunde ikke lide, at man gjorde nogen