FraDetGamleKongensKjøbenhavn

88

Kjøbenhavrieri for 50 til 60 Aar siden

stume, bestaaende af en højrød Kjole, der havde tilhørt Kron- prinds Frederik, og et Pa r æblegrønne Benklæder, der vare syede af et gammelt Billardklæde, engang skulde blive sit Fædrelands Stolthed og Hæder.

Efter at have dvælet ved Slottet, skal jeg nu omtale Haven, dets skjønneste Prydelse. Oprindelig var den anlagt i den stive franske Stil; dengang ansaas Symmetri for ligesaa nød­ vendig ved en Have som ved en Bygning. En Have maatte bestaa af snorlige Alleer og klippede Hækker, der snart fore­ stillede Mure, Taarne og Fæstningsværker, snart Kupler og Pyramider, ja endog Mennesker og Dyr. Træerne maatte være beklippede i bestemte Former, Blomsterpartierne vare an­ lagte som mathematiske Figurer, og overalt anbragtes Sta­ tuer i en bestemt Orden. Næsten i denne Smag var Frede­ riksberg Have anlagt, og noget lignende kan endnu findes i Frederiksborg Slotshave. Et Prospekt af Frederiksberg Slot og Have fra 1764, set fra Midten af Haven, giver en Idé om dens daværende Udseende. Op til Slottet, hvor Terrasserne nu ere, gik en Bakke, som paa begge Sider var beplantet med regelmæssigt klippede, i en bestemt Orden staaend i T ræ r, der vare garnerede med Buxbomshækker. Slotstrappen strakte sig næsten ned til Bakken, og nedenfor denne befandt sig et højt Springvand. Endvidere var der hist og her store Grøn­ ninger, hvor der var hensat Lau rbæ rtræer i store Ballier; der var tillige fire runde Damme, og i en af disse befandt sig en lille 0 med det kinesiske Tempel, som endnu existerer. Fa- saneriet befandt sig der, hvor Fasangaarden nu er, og strax véd Indgangen til Haven — der, hvor der er Blomsterpartier paa begge Sider — var der et anseligt Menageri, indtil nogle Aar før Frederik den Sjettes Tronbestigelse, da en sørgelig Ulykke bevirkede, at det blev nedlagt, og at det forbødes for F rem ­ tiden her at huse eller fremvise fremmede glubende Dyr. Be­ givenheden blev i min Barndom fortalt saaledes: I et Bur befandt sig en stor og præglig Løve. En Dag havde Vogteren været til Alters, og da han lige fra Kirken i sine sorte Klæ­ der traadtc ind til Løven, slog denne, som ikke gjenkjendle ham i denne Dragt, sine mægtige Klør i ham, og efter at have tilredt ham forfærdeligt, flygtede den ud af den aabentstaaende Gitterdør og tog Vejen gjennem Haven, udbredende Skræk til alle Sider. Der blev gjort Jagt paa den, og omsider blev den