FraDetGamleKongensKjøbenhavn

81

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

gade. Under Mad. Lynge var den til Alleenberg hørende Have hverken synderlig smuk eller tiltrækkende’; den var beplantet mød Frug ttræer og Køkkenurter, og kun et Par kølige Lysthuse tjente Gjæsterne til Tilflugtssted i de varme Sommerdage. Jørgensen var den første, der faldt paa at drage større Nytte af Haven, og det var ham, som her opførte den Pavillon, der senere, efter at være forandret og ombygget, udgjorde Alleenbergs væsenligste Prydelse. Den var en blot og bar Træbygning, uden videre Elegance og ind­ delt i forskj ellige Rum; men allerede den Gang frembød den en særegen Mærkværdighed. Det var her, at Magister Lind- berg boede, det var her, at han prædikede for sine Tilhæn­ gere, det „danske Samfund“, og holdt Sammenkomster med dem, indtil Politiet fandt sig foranlediget til at sætte en Pind for disse Konventikler. Intet lader nu ane, at-Alleenberg saaledes engang var Sam­ lingsstedet for de saakaldte „Hellige“, der i deres hele Væsen og Færd afgav en grel Modsætning til det gemytlige og lyslige Folkeliv, for hvilket Alleenberg i flere Aar var Brændpunktet, efter at det af Øltapper Jørgensen i Marts 1851 var afhændet til Chokoladefabrikant Christian Kelilel. Under den driftige Mands og senere efterlevende Enkes Hænder hævede Alleen­ berg sig til et af Kjøbenhavnernes meest yndede Forlystelses­ steder. Her fremstod efterhaanden smukke og tiltalende An­ læg: Lysthuse, hvoraf et kinesisk med Hornmusik, Lovhytter, Karussel, Skydebaner, et Theater osv. F ra den sirlige Pa­ villon straalede Gasblussene fra et eget Gasværk mange Aar, forinden selve Kjøbenhavn fik dette Belysningsapparat, og Sangere og Sangerinder, ægte og uægte Tyrolere, producerede sig for et næsten altid overfyldt Hus, medens den med Asfalt belagte Plads udenfor samme ydede et koligt Hvilested, naar Trængslen og Varmen i Pavillonen blev for trykkende. Der gaves Fyrværkerier, større Festligheder, blandt hvilke især Georginefesterne vare smukt arrangerede; der var til The- atret engageret et eget Pantomimeselskab, og saaledes var det ikke til at undres over, at dette Etablissement, medens Kehlet levede, og medens hans Kone efter hans Død med Iver og Dygtighed førte Regimentet, var opfyldt af besøgende baade Søgn- og Helligdage. Men det varede ikke længe, før det i sin Nabo „Sommerlyst“ fik en mægtig Konkurrent, og da Mad. Kehlet trak sig tilbage, havde ogsaa Alleenberg kul­ mineret. Det gik i faa Aar over til flere Værter, som trods alle Anstrængelser ikke mægtede at bringe det tilbage til, J. Davidsen: F ra det gam le Kongens Kjøbenhavn 6