FraDetGamleKongensKjøbenhavn

54

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

havde lejet den saakaldte Herkul esp avillon ved Enden af Iva- vallergangen, lod lier opføre Musik, og da samledes der altid en stor Mængde Mennesker. Med disse Koncerters Ophør trak Folk sig tilbage fra Haven, og i en senere Tid var det kun Garstensens berømte Festinos og Lumbyes Koncerter omkring Springvandet, der fremkaldte Reminiscenser af det Folkeliv, som Haven engang liavde været Skuepladsen for. For en Fuldstændigbeds Skyld nævner jeg endnu Filosof­ gangen og Voldene som i sin Tid yndede Promenader, der dog vilde liave været endnu stærkere besøgte, hvis der ikke, navn­ lig for Voldenes Vedkommende, liavde været adskillige In- konvenienser derved. Det er vistnok endnu i frisk Minde, hvorledes det var forbudt at betræde Bastionerne, og hvorledes der tillige var anbragt en stor Del Skildvagter, som skulde forhindre enhver forordningsstridig Overtrædelse, navnlig i Retning af Cigarrygning, Forsyndelser, der kunde medføre et mindre behageligt Ophold i Vagten og en streng Ire tte ­ sættelse af Kommandanten, om ikke noget værre. Der vaj’ end­ og en Tid, da det var forment Matroserne og deres Fam ilier at sætte deres Fod paa Voldene, men dette Forbud bortfaldt dog efter nogle Aars Forløb som altfor latterligt. At man ikke saa sjældent kunde være Vidne til Hiindemord, begaaede af Voldskytten, med Risiko for selv at faa et farligt Skud i Livet, bidrog heller ikke til at gjøre Promenaden videre tiltræk­ kende. Alligevel er der behagelige Minder, der knytte sig Lit Voldene, og der er sikkert mange, som med en Følelse af Sorg og Savn have set dem forsvinde for at give Plads for de brede Boulevarder og de pragtfulde Anlæg. 1 sin Aprilvise synger Poul Martin Møller:

„G røn er V aarens Hæk, Kaaben kastes væk, Jom fruer sig alt paa Volden sole; Luften er saa smuk, Deres Længselssuk Kjendes let paa deres Silkekjole“.

Digteren lienLyder til Voldens Betydning i erotisk Henseende. Amor hvæssede her sine Pile, og mangen kjæk Ungersvend og mangen fager Mø med og uden Silkekjole mødtes paa Vold­ promenaden for første Gang og udvexlede de Blikke, som tændte H jerterne i Brand. Afset derfra vare Voldene, saa langt man kan huske tilbage, Kjøbenhavnernes Yndlingspro- menade. Vilde man ud for at lufte sig, da hed det altid: „Jeg