FraDetGamleKongensKjøbenhavn

47

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

det ret anstændigt til ved disse Jødemaskerader, som de al­ mindelig benævnedes; de vare fornøjelige for Værter som for Gjæster, men tilsidst udartede de, Læredrenge, Matroser og mistænkelige Personer bleve den overvejende Del af Gjæ- sterne; der vistes en raa Opførsel selv mod tilstedeværende Damer, og det traf sig ikke sjældent, at naar Lystigheden var forbi henimod Morgenstunden, savnede Husmødrene en eller anden værdifuld Gjenstand af Bordservicet. Raaheden gik undertiden meget vidt; som et Exempel herpaa kan an­ føres, at i et Hus paa Store Kjøbmagergade blev Familie­ faderen, der frabad sig yderligere Besøg, fordi Lokalet alt var overfyldt, udenfor sin Dør overfalden med Hug og Slag, saa. at lian i flere Uger maatte holde Sengen. Slige Prøver paa kjøbenhavnsk Gemytlighed maatte endelig gjøre de Ved­ kommende kjede af at aabne deres Huse for denne Lystig­ hed; Jødemaskeraderne bleve færre og færre, og i de sidste tredive Aar ere de aldeles ophørte. Erindringen derom lever endnu i Fabers bekjendte Farce „Stegekjælderen“. En lignende Art Gemytlighed raadede paa de ikke faa Dandseboder, som Kjøbenhavn var belemret med, og hvor der ikke sjældent opstod blodige Slagsmaal, uden at Politiet fandt sig foranlediget til at blande sig deri. Af disse Dandse­ boder var Christmas’ i Dronningens Tvergade, ogsaa kaldet „Kjæden“, den mest bekjendte. Der var en stor Sal med et Galleri, hvilende paa Piller, som ikke sjældent stod Fare for at omstyrtes, naar der var Slagsmaal, og de kæmpende træng­ tes hen imod dem. Slagsmaalene havde undertiden et Ridder­ spils Natur, idet der var Udfordringer mellem bekendte Kamphaner, hvis Navne dengang vare i Folkemunde, og da kunde man overvære Dyster, hvorved et knækket Ribben eller Tabet af et Øje ikke hørte til Sjældenhederne. Det øv­ rige Publikum omgav de kæmpende, givende sit Bifald eller Mishag tilkjende ved Tilraab, Haandklap og Piben; Værten, en lille Mand med en vældig rød Næse og iført en blaa Bomuldstrøje, saa rolig til, medens han af og til tog en Pris af en Tobaksdaase, sigende: „Lad dem bare more sig.“ Der var nok et Pa r Politibetjente tilstede, men heller ikke disse fandt sig opfordrede til at afbryde Morskaben, naar den ikke blev altfor blodig, eller naar ikke andre blandede sig i Tve­ kampen.