FraDetGamleKongensKjøbenhavn

45

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

søgte at faa Forbudet taget tilbage. Dette lykkedes imidlertid ikke, thi selv i Privilegiet for Komediehuset af Ilte September 1750 forbødes det udtrykkelig at give offenlige Maskerader. Først i 1767 skænkedes der en fransk Theaterdirektrice, Mad. Martin, der med sit Selskab gav Forestillinger paa det nylig opførte Hoftheater, Tilladelse til at give offenlige „Redouter eller Masquerader“, og for at den danske Skueplads ikke skulde lide noget Skaar i sine Privilegier og miste noget af sine Indtægter ved den Mad. Martin forundte Bevilling, fik den ogsaa Tilladelse til al give lignende Forlystelser, hvorved der endog turde holdes Bank. Heraf benyttede Theatret sig dog kun nogle faa Gange, da disse Maskerader bragte For­ styrrelse i Forestillingerne, og de desuden kun lidet svarede Regning. Paa Hoftheatret blev der derimod i et Pa r Aar givel Maskerader, som, da de frekventeredes af Hoffet, bleve godt besøgte. De ophørte med Mad. Martins Bortrejse, indtil der i Aaret 1803 gaves Sekretær Bjørn, daværende Fuldmægtig ved Hofstuen og Rolleskriver ved Theatret, Tilladelse lil paa Hoftheatret at give Maskerader for egen Regning, der bleve saa talrig besøgte, at det ogsaa bevilgedes T raklørerne Ran & Schmelzer at holde lignende Forlystelser i deres Gaard paa Kongens Nytorv, Hotel d’Angleterre. Disse Maskerader holdt sig en lang Række af Aar og be­ søgles meget af den noble Verden. De adskilte sig iøvrigt i ingen Henseende synderlig fra Nutidens. Hos os i Norden bar man aldrig ret kjendt eller forstaaet al gaa ind paa den Karnevalslyslighed, som i Syden knytter sig lil slige For­ lystelser. Ligesom nu var Dandsen og smaa Amoureiter Hoved­ sagen, men der var dog lidt mere Liv og Lystighed end nu, fordi Karaktermaskerne altid vare de overvejende, og Øjet ikke i den Grad trættedes af de kjedeligc Dominoer og Spids­ munke. Ogsaa Klubberne havde et P a r Gange om Vinteren deres Maskerader, og især hørte ¡„Harmoniens“ til de mest elegante. Meget besøgte vare de ^Maskerader, som Knirsch i 1835 begyndte at give i Hotel d’Angleterre. Ved en af disse var der en Maske, som gik omkring og spurgte de unge Damer, om de var konfirmerede, og hvis de ikke var tlet, maatte de gaa deres Vej. Sagen var nemlig den, at en jydsk Præst havde bortvist en konfirmandinde fra Konfirmationen, fordi bun havde deltaget i et Maskebal. Kjøbenhavnerne havde dog en ejendommelig Karnevals- lystighed, der næppe i lignende Art har fundet Sted i Ud­ landet. Det var de Maskerader, som Jøderne gav paa deres