FraDetGamleKongensKjøbenhavn

42

Kjøbenhcivneri for 50 til 60 Aar siaen

faldne Personer. I Fam ilier af Borgerklasserne, og navnlig i saadanne, hvor den gamle Jævnhed endnu var tilstede, og hvor man ikke higede efter falsk Glimmer, kom Slægtninge, Venner og Bek’jendte jævnlig sammen; man saa ofte til hin­ anden, som det hed i daglig Tale, og m indre eller større Sel­ skaber hørte til Livets Fornødenheder. Men disse selskabe­ lige Sammenkomster vare i Beglen af en noget anden og i ethvert Tilfælde gjennemgaaende af en langt m indre luxuriøs Natur end de nuværende Selskaber. At gjøre en Middag, som det nu er Moden selv i de alminde­ lige Borgerklasser, hørte til de største Sjældenheder og fandt kun Sted ved en enkelt Familiefest. Dette laa vel for en Del i den Omstændighed, at man spiste langt tidligere til Middag, nemlig Kl. 12 eller 1, og til Aften senest Kl. 7. Forskjellen mellem nu og da ligger paa en vis Maade dog kun i Benæv­ nelsen, thi nu er Frokosttiden henlagt til den forrige Middags­ tid, og Middagstiden til Eftermiddags- eller Aftenstid, skjønt jo rigtignok ogsaa Maal tiderne ere Idevne af en forskj ellig Natur, da der paa den Tid, paa hvilken man forhen indtog varm Middagsmad, nu spises kold Frokost. Men at holde en solen Middag Kl. 12—1 fandtes saameget m indre rigtigt, som det jo vilde gjøre et betydeligt Skaar i Dagens Forretninger. Derfor bleve Traktementerne, som de kaldtes, henlagte til om Aftenen paa den Tid, hvor man ellers nød Dagens sidste Maal- tid, og hvad man dengang kaldte Aftenselskalær, traf omtrent i Henseende til Tiden sammen med Nutidens Middagssel­ skaber. Den egenlige Forskjel bestod i Arrangementet og i Sel­ skabelighedens Natur. Betterne vare faa, men de sædvanlige kraftige: Gaase-, Oxe- eller Svinesteg med Gemyse til og en Kage, Kogekunsten var endnu i sin Barndom, Smagen langt­ fra saa kræsen eller maaske ikke saa lu tret som nu, og de krydrede Better, alle de forskj el lige Geléer og Kompositioner, der ligesaa meget tiltale Øjet som Ganen, saas da kun som en fuldstændig Undtagelse paa de fornemmes eller meget riges Bord. Opdækning og Service vare ogsaa tarvelige, det var kun ved meget højtidelige Lejligheder i borgerlige Huse, at det gamle, fra Fædrene arvede Sølvtøj kom frem, og om Belysningen gjælder, hvad der tidligere er anført med Hensyn til Beværtningsstederne. Men alt dette gjorde paa ingen Maade Skaar i Lystigheden. Denne var fri og ubunden, da man kun lidet kjendte til Konveniensens trykkende Baand. Man pas­ siarede højrøstet, man lo, saa det skingrede, over et eller