FraDetGamleKongensKjøbenhavn

37

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Landet Indsamlinger, og til dette Formaals Fremme udgaves et eget Blad „Grækervennen“, redigeret af Kapt. Fr. W. Stock- fleth. Kort sagt, der var en fuldstændig Grækermani her i Kjøbenhavn. Med hvilken Spænding man her fulgte Begiven- liederne i deL fjerne Østen, fremgaar noksom af det anførte, og ingensinde bleve Bladene saa meget læste som den Gang. I Mad. Augsburgs Vinstue var der en bestaltet Oplæser, en yngre Mand, der besad historisk og geografisk Kundskab nok til at forklare Begivenhederne, og saa snart „Statstidenden“ eller „Dagen“ kom, forlod de spillende deres Kort, Konversa­ tionen ophørte, og alle flokkede sig sammen for at høre, hvad Posten havde bragt. Det var omtrent noget lignende som det, der foregik paa offenlige Steder i Kjøbenhavn under de sles­ vigske Krige. Ogsaa „Politivennen“, der betragtedes som en Slags literær Gabestok, blev flittig læst og kommenteret. Endnu skulle vi som et meget vigtigt Element i den Augs- burgske Vinstues Karakteristik ikke glemme den gamle Op­ varter, der lød Navnet Peter, et almindeligt Navn for Datidens tjenende Aander. Plan var paa Stuen et ligesaa gammelt Inven­ tarium som Stole og Borde, og ligesom disse havde han lidt be­ tydeligt af Tidens Tand. Ansigtet var ligesaa rynket som et forgjcmt Løgæble, det sparsomme Haar spillede i det graa, og hans Kostume, bestaaende af en luvslidt blaa Trø je, di to meget korte Benklæder og grønt Bays Forklæde, harmone­ rede godt til hele hans Personlighed. Paa hans spidse Næse viste sig Spor af Bacchi Gavers Nydelse, og den Omstændig­ hed, at han ikke saa sjældent blev trakteret med en halv Pægl Vin, forklarede noksom den stærke Bødme, der henad Aften viste sig paa hans Kinder. Heraf kan ogsaa sluttes til et meget fortroligt Forhold mellem ham og Stamgjæsterne; man fandt det aldeles ikke forunderligt eller næsvist, at han gav sit Besyv med i Samtalen, og naar Gemytligheden tilsidst kulminerede om en Bolle Punsch med tilhørende Sang, sekun­ derede han med sin hæse Bas, skænkende i Glassene og ikke forglemmende at sørge for sit eget. Mad. Augsburg selv, en gammel Ivone med pibet Kappe, Tour, Hvergarnskjole og et meget renligt hvidt Forklæde, lod sig kun sjældent se. Hun færdedes i sine egne Gemakker paa første Sal, stolende paa, at Peter paa en værdig Maade repræsenterede hende, og naar hun viste sig blandt Gjæsterne, blev hun af alle hilset med Høflighed, af enkelte med en sky Ærbødighed, for saa vidt de havde Bevidstheden af, at de støde til Bogs hos Madainen