FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri fo r 50 til 60 Aar siden

35

forøgedes endnu mere ved de store Damphvirvler, der opsteg fra Gjæsternes Kridtpiber og samlede sig til en tæt Taage. Dengang kjendte man kun lidet eller intet til Cigarer; Kjø- benliavn, hvor der nu næppe er nogen Gade eller Stræde, der ikke ha r et eller flere Cigarudsalg at opvise, havde dengang kun et P a r enkelte Udsalgssteder for denne Vare, nemlig paa Vestergade og i Antoniestræde (den saameget omtalte Rade- kop). Tobakken blev røget in natura , eller den blev nydt i Form af Skraa eller Snus, og en Tobaksdaase hørte som et uund­ værligt Stykke med til en ældre Mands Ekvipering. Tobakken blev næsten altid røget af Kridtpiber eller af de mere for- muende af Merskumshoveder, en meget almindelig Luxusgjen- stand, hvorpaa der stundom anvendtes betydelige Summer. Hos Mad. Augsburg saas næsten alle Gjæster med Kridt­ piber; enhver Stamgjæst havde sin egen, men de naaede sjæl­ dent til at blive rigtigt tilrøgede; det var skrøbelige Varer, og der hengik ikke nogen Aften, uden at flere bleve slaaede i Styk­ ker, men de vare let erstattelige, thi Prisen paa et helt Dusin oversteg ikke en Marks Penge. Tobakken var i Reglen af hol­ landsk Oprinjdelse, og Fjerdingposerne havde til Paaskrift: „De heste Tabae under de Sonne“ med tilsvarende Vignet. Gjæsterne forsamlede sig i Grupper om Rordene, hver med sit Glas Rødvin eller Portvin ved Siden, eftersom man kun kjendte lidet til den Rlanding, som nu gaar under Navn af Toddy. Naar man ret vilde traktere sig, lod man Vinen varme og blande med Sukker og Kryddernelliker. Men at blande den med Vand ansaas for en Vanhelligelse, og desuden an toges det, at denne kemiske Proces i Forvejen alt var mere end ønskeligt foretagen af Vinhandleren. Nogle af Gjæsterne spil­ lede Kort, Polskpas eller, naar det kom højt, en L’Hombre. Whist kjendte man ikke dengang synderligt til, og desuden hadede man dette Spil af Patriotisme, thi det tilhørte jo en Nation, som paa en skændig Maade havde overfaldet os, af­ brændt Ryen og stjaalet Flaaden. I Reglen blev der spillet om Drikkevarer, hvoraf der blev konsumeret en betydelig Mængde, og altsom det rykkede henad Natten, antog Kinderne en kobberrødlig Farve, Øjnene bleve stirrende, Talen og Ud- raabene mere støjende, og ikke altid kunde Tungen magte at svare til Tankens Intentioner. Andre talte indbyrdes om Da­ gens Nyheder, om det sidste Ral ved Hoffet, om Eyskandaler, om det nyeste Theaterstykke. Der afgjordes tillige Fo rret­ ninger; der modtoges Restillinger, og der indlededes Forbin­ delser. Rladlæsningen, der nu næsten er Hovedsagen paa vore 3 *