FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri jo r 50 til 60 Aar siden

32

for at støtte lians vaklende Gang. En anden bekjendt Vin- kjælder var forhenværende Skuespiller Pilloys under Komedie­ huset. Her var det, at især Skuespillerne og deres gode Ven­ ner søgte. Der fortælles, at da Frederik den Femtes Gemal­ inde, Dronning Louise, var frugtsommelig, og hendes Ned­ komst daglig ventedes, tog Pilloy det Løfte af Skuespiller Rose, at han, hvis det blev en Prinds, skulde indfinde sig i Ivjælderen og drikke alle kommende til paa Kronprindsens Velgaaen-de. Fil Aften, da Rose allerbedst sad ved et Slag Kort i Sorte Christians Krog (ved Rosenborg Have), hvor han og flere gode Venner søgte, begyndte Kanonerne at tordne fra Vol­ dene, og da nu den anden Omgang af Skuddene lod sig høre, og det saaledes viste sig, at der var født en Prinds, kastede Rose Kortene og ilede med bevingede Fjed til Pilloys Kjælder, hvor den gamle Vært ventede ham med en Ilalvpots-Pokal god gam­ mel Rhinskvin i Haanden. Rose maatte nu den Nat tømme Pokalen syv og tyve Gange paa den nyfødte Prindses, paa hans ejegode Faders og tilbedte Moders Velgaaende, formodentlig, som Rahbek siger, trøstende sig ved denne noget hvasse T je­ neste med, hvad man i senere Dage sang: Men vi vende tilbage til Mad. Augsburgs Vinstue i Hum­ mergade. Det er Vinteraften, Sneen fyger udenfor, og i den store Kakkelovn med Tromle, som bærer Aarstallet 1788, flam­ mer Ilden lystig. Den rummelige, men temmelig lave Stue er fuld af Gjæster, for Størstedelen hørende til Borgerklasserne, Kjøbmænd, Haandværkere og et Pa r enkelte Embedsmænd i Kancelliet. De fleste have et Præg af Adstadighed og erc enten gifte Folk eller Pebersvende. Der ses kun faa unge Mennesker; disse søgte helst paa Billardstuerne, naar de engang imellem kunde faa Lejlighed eller Lov til at slippe bort fra det strenge Familieliv, der ikke vilde vide af denne Renden paa Værts­ huse, hvoraf da ogsaa Følgen var, at den unge Verden var de­ sto mere grisk paa den forbudne Frugt og søgte denne paa mindre hyggelige Steder, som f. Ex. i den bekjendte Dandse- bod ,,Kjæden“ i Dronningens Tværgade, hvor selv Sønner af bedre Familier, Studenter, Kontorister hørte til det meget brogede Selskab, og hvis Moralitet her ikke saa sjældent led et Skibbrud, der ikke forvandtes hele Livet igjennem. Med Sædeligheden var det overhoved dengang ikke synderlig bedre „Og hvo som falder af denne Rus, Han falder for Kongen og hans Hus“.