FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri fo r 50 til 60 Aar siden

23

Da det nu ikke sjælden hændte, at Maanen ved den Tid glimrede ved sin Fraværelse, var Staden indhyllet i dybt Mørke. Del var „Magistratsmaaneskin“, og man maatte betjene sig af II aand lygter for at lede sig frem. Saavidt jeg husker, var det gamle Nathanson i ,,Berlingske Tidende“, der ved energiske Forestillinger bragte Magistratsmaaneskirtnet til at forsvinde. Vægterinstitutionen kommer jeg senere til at omtale. Til denne og til en Skare Politibetjente i røde Uniformskjoler

med grønne Kraver var Be­ boernes Sikkerhed og Velfærd betroet. I alvorlige Tilfælde kunde der ogsaa kræves As­ sistance fra Hovedvagten, men for at opnaa en saadan maatte Vedkommende indfinde sig med sit Borgerbrev. Til Poli­ tiets Foresatte hørte Vægter- l'eutenanten Boelmrnn og Overbetjenten „den tykke Las­ sen“, der havde forstaaet at sætte sig i stor Respekt, og som ogsaa ere bievne be­ sungne i flere populære Viser. Retssikkerheden i Staden var i det Hele ret god, naar und­ tages at Kommersbrødre fik mere Lov til at gjøre Spilop­ per, end det var foreneligt med god Orden. Ved større Opløb sad Politibetjentenes

Stokke meget løse i Haanden, og det var Argumenter, for hvilke Folk havde stor Respekt. For Tyverier og andre gro­ vere Forbrydelser vare Straffene i Overensstemmelse med Tidsaandcn langt haardere end nu, og det gjorde utvivlsomt sit til at fremme Retssikkerheden. Der var vel gjort adskilligt til Fordel for Postgangen og Personbefordringen, men endnu var Institutionen næsten i sin Barndom. Kun 2 Gange om Ugen, Tirsdag og Lørdag, af­ gik Brevposten til Hamborg, medtagende Breve til de Byer i Sjælland, som den berørte paa Ruten, til Fyen, Jylland og Hertugdømmerne, og den førtes i en lille gulmalet Kuglevogn til Roskilde, hvorfra den befordredes videre. Der var en lol