FraDetGamleKongensKjøbenhavn

200

En dramatisk Privatforestilling i Frederik VI.s Tid

skjelligste Livsstillinger, fandt de en fælles Tilslutning i en stærk Frihedsstræben. Som alt nyt og uvant var denne dog ikke ganske klar, idet den famlede efter bestemte Former. Den gjorde sig mere gjældende i F raser og Doktriner end i positive Begreber og Principer. Den hentede sine Ideer og sine Idealer fra det, der var alle bekjendt, og saaledes vil det forstaas, at den første franske Revolution med dens Re­ su ltater og store Personligheder omfattedes med Enthusiasme af disse unge Mennesker. De beærede hverandre med Navne fra hin Periode. Der var en Danton og en Camille Desmoulins, men ogsaa efter Girondinerne opkaldtes adskillige, og for at der ikke skulde savnes en Modsætning, var der en Talleyrand og en Metternich. Der blev diskuteret og holdt Taler. „Kjøben- havnsposten“, som dengang var Frihedens Evangelium, blev oplæst og kommenteret. Man forsøgte sig ogsaa i Bladartikler, og fra nogle unge Mennesker i denne Kreds udgik Ideen til Vittighedsbladet „Korsaren“, der blev stiftet og med stort Talent ledet af M. Goldschmidt. Navnlig i Begyndelsen hørte flere af dem til Bladets Medarbejdere. Goldschmidt nævner dem i sine „Livs-Erindringer og Resultater“ ; det var Paul Chievitz, den senere saa bekjendte Forfatter, dengang Kom­ mis paa et liandelskontor, Kopist Ludvig Bisserup og Arboe Maler, theologisk Student, en højst ejendommelig Figur, der kaldte sig Kammerjunker Busk og under dette Navn er gaaet igjen i Chievitz’s og Adolf Reckes Vaudeville „En Fo rtid“. Han vil senere nærmere blive omtalt. Det var altsaa Frihedsmænd, Alvorsmænd, som stræbte at lægge Sten til det Værk, der pludselig stod oprejst i 1848; men alligevel kunde de ikke ganske emancipere sig fra For­ tidens Idyl og Traditioner. Den fidele Retning, der viste sig i et lystigt Komment, med den rygende Punchebolle og Drikke­ sange, spillede ligesom ubevidst over i den Tids Frihedssvær­ merier. Haand i Haand hermed gik de æsthetiske Interesser, som ikke sjælden truede med at tage Luven fra Politiken. En Digtsamling af Chr. W inther eller af H. P. Holst, en ny Novelle af Carl Bernhard eller af Forf. til „En Hverdags­ historie“, et Stykke af Heiberg eller af Henrik Hertz, der iøvrigt var kommen i Vanry ved sin Bog „Stemninger og T ilstande“, bleve meget ofte slemme Konkurrenter til Be­ tragtninger over Finanstilstanden, over Hofholdningen, over det militære Gamachevæsen o. s. v. og satte Gemytterne i Be­ vægelse. De vare flittige Komediegængere, saa vidt Pungen strakte til, og Theatrets Præstationer vare et meget frugtbart