FraDetGamleKongensKjøbenhavn

196

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

ker, at han af den stærke Hede er bleven tør i Halsen. Han trækker en temmelig trind Lærke op af Lommen, tager sig en dygtig Slurk, og da han ser, at der endnu er Højvande, beslutter han at være velgjørende mod sine Medmennesker. Han byder Flasken om og beder dem ikke at forsmaa en ægte „Kornpeter“. Slagteren modtager Tilbudet, Studenten med Brillerne ligesaa — han er nok bange for, at et Afslag skal blive optaget ilde — men Damerne vægre sig trods Sø­ mandens indtrængende Forsikring, at de ikke bør forsmaa Guds Gaver. Figurantinderne i Logen ved Siden af, der have set Flaskens Rundgang, begynde at fnise. Det bemærker Sø­ manden. „Undskyld, mine Dejlige, at jeg ha r været saa neder­ drægtig ikke at byde Dem først. Vær saa artig,“ siger han og rækker Flasken ind. Tilbudet tilbagevises med et alminde­ ligt „Fy“. — „Sagde De fy! Det skulde De nødig. En god Snaps styrker Pusselankerne, og dem h a r De jo Brug for. Du lille Skælm,“ siger han til en ung kjøn Pige, der især gjør sig bemærket ved sin Munterhed, „Du ha r den nyde­ ligste Gallionsfigur, jeg h a r set i mine Livsensdage — Du skal have et Kys!“ og i det samme slaar han det ene Ren over Logens Skillerum for at springe ind til Figurantinderne. Der opstaar nu en Skrigen og Raaben. De fare ud af Logen for at kalde paa Kontrolløren. Denne kommer til. Han er i en ikke synderlig bedre Tilstand end Sømanden, og der op­ staar nu en lille Brydekamp imellem de to, idet Kontrolløren søger at trække ham ud af Logen, medens Sømanden bestemt modsætter sig det. Slagtersvenden slaar sig paa sidstnævntes Parti, idet han mener, at det er rigtig Grin, og at Komedien i Logen er bedre end den paa Theatret. Fruentimmerne skrige. Endelig rekv irerer Kontrolløren Hjælp fra de andre Etager,' og Sømanden bliver transporteret ud af Logen. Forestillingen gaar sin Gang, og da der nu er bleven lidt bedre Plads i Logen, er Samlivet ogsaa lidt mere fredeligt. Jordemoderen lader sin Pose med Æbler og Sfikkergodt gaa omkring, og selv den flotte unge Pige forsones med Jomfruen af „den bedre Fam ilie“. I en af Mellemakterne faar hun ved at se ned i Friparkettet, som ved en Jernstang, ligesom en Baas, er adskilt fra den øvrige Del, pludselig Øje paa en Ka- valler af Hofpersonalet. „Nej se,“ raaber hun henvendende sig til Slagteren, „se ham der med Knebelsbarten, det skaldede Hoved og Baandet i Knaphullet — kan Du se ham? — det er den Fyr, der løb efter mig forleden Aften og var saa nær- gaaende.“ — „E r det ham? Lad mig se, sikken et Stykke