FraDetGamleKongensKjøbenhavn

194

Over Kulisserne , bag Kulisserne og foran Kulisserne

maa De schweige, for nu begynder strax Komedien, og De maa ikke forstyrre de andre i deres Fornaielse.“ „Ilvad skal vi se i Aften?“ spørger den sidst ankomne tykke Madame sin Naboerske til højre. „1 Morges skulde de ha’ Elverhøj, saa i Middags „Den Stundesløse“, og saa hørte jeg paa T rappen herop, at Stykket igjen var forandret.“ — „Er det fo randret?“ siger den flotte unge Pige, „Gudskelov — Holberg er saa ækel simpel. Hører Du, Peter,“ raaber hun til Slagtersvenden, „de faa ikke „Den Stundesløse“.“ — „Mig er det det samme, bare det er noget, man kan grine af,“ svarer Slagtersvenden. Studenten med Brillerne blander sig i Samtalen og siger: „Det kan De ogsaa komme til, for De skal se „Matrosen“, der er saa rørende, at man baade maa le og græde derover, og saa „Eventyret i Rosenborg Have“ — De ved nok med Jordemoderen.“ — Madamen paa første Bænk h a r opsnappet det sidste Ord, hun vender sig for- ' nærmet om og spørger Studenten, om det er hende, han sigter til. Hun fortjener sit Brød paa en honnet Maade og kommer i de agtbareste Huse. Hun bryder sig ikke 0111 , hvad saadan en Grønskolling med eller nden Briller siger, han kan passe sig selv, og hvis han tro r sig for fornem til ¡at være i Loge med en Jordemoder, kan han gaa hjem og læse paa sin Lektie, for det kan han nok trænge til. Jordemoderen faar nu ogsaa Assistance af Sømanden. Han h a r hørt, at man ha r talt 0111 „Matrosen“, og dermed kan kun være ment ham. Han vender sig da til Studenten og siger, idet han viser sin knyttede Næve: „Hør, gode Ven! Den er for slem den! Matros, siger De, ja, jeg er Matros — og jeg kan være det bekjendt — men alligevel skal De lade være at sige Ma­ tros, og naar De siger det en Gang endnu, min Fa ’er, saa skal jeg saadan kalfatre Deres Glugger, min unge Ven, at De skal nok lade være at se syv Mile i taaget Vejr.“ — Studenten, som er bleven ængstelig, vil nu forklare, at han kun har ment Stykkerne, men slet ikke h a r hentydet til nogen Moders Sjæl i del hæderlige Selskab, men Sømanden stopper Munden paa ham med de Ord: „Hold Kaien i, Student, ellers vanker der Smør.“ Hvad enten 1111 Studenten ha r hørt, at der skal gives „Ma­ trosen“ og „Eventyret i Rosenborg Have“, eller han virkelig ha r søgt at gjøre sig lidt lystig paa de tilstedeværendes Be­ kostning — da nu Tæppet gaar op, viser det sig, at det hver­ ken er det ene eller det andet af de Stykker, der skal gives. Det er Hertzs „Sparekassen“, der maa tjene som Nødstykke.