FraDetGamleKongensKjøbenhavn

173

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

landsrejse, hvorved lian spillede paa tyske TheaLre, kom han til Hamborg, hvor han havde et Kreditiv paa Jånisch. Den, hamborgske Magnat modtog ham med en stiv Kompliment, og da Ryge med stolt Selvfølelse fortalte ham, hvem han var: „Dr. Ryge, erster Schauspieler beim kgl. Hoftheater in Kopen- liagen“, og samtidig rakte ham sit Kreditiv, svarede Jånisch uden at fortrække en Mine: „Schad’ nicht, wird d o c h hono- r ir t.“ Om hans Enthusiasme for Theatret giver det Svar et Begreb, som han gav Kongens Livlæge, Dr. Brandes, da denne engang sagde til ham: „Ved De vel, at-De kunde være bleven en udmærket Læge, hvis De fremdeles havde dyrket Deres Videnskab.“ Ryge svarede: „Der er nok, der slaa Folk ihjel; ved De vel, at jeg hellere vilde være Statist ved Theatret end den mest udmærkede Læge.“ Oehlenschlåger og Ryge spad­ serede en dejlig Foraarsdag i Frederiksberg Have og samtalede om eL af førstnævntes Stykker. Uagtet Samtalen i høj Grad interesserede Oehlenschlåger, vilde han dog ogsaa henlede Ryges Opmærksomhed paa de skjønne Omgivelser, den her­ lige Natur. Men han værdigede ikke Flora et eneste Blik af luLter Forelskelse i Melpomene, og da Oehlenschlåger spurgte ham: „Men glæder da ikke ogsaa Naturen Dem?“ svarede han: „Nej F. g. ni. gjør den ikke! Lad os nu tale om Kun­ sten igjen.“ F r y d e n d a h i var som ganske ungt Menneske paa Herreds­ fogedkontoret i Roskilde for at uddanne sig i det juridiske Fag. Det blev han kjed af og søgte Ansættelse ved Theatret. Han blev antaget i 1786, men denne Bane var i Begyndelsen en stor Skuffelse for ham. Det komiske Fag, som han følte sig anlagt for, var dengang besat med mange betydelige Kunst­ nere som Schwartz, Gj els trup, Kemp og Becli, og han blev derfor anvendt i mindre Elskerroller, hvilke han kun lidet passede for, saavel som ogsaa i Syngespillet, da han havde en smuk Basstemme. Det var først i 1795, at han kom til at op­ træde i en betydelig komisk Rolle, nemlig som Stødvel i „Apo- lliekeren og Doktoren“, men den, hvori han især viste sig som en mesterlig Skuespiller i det komiske Fag, var Gerontés i „Skatten“, som han første Gang spillede i 1804. F ra den Tid var han hos Publikum anset for en af Skuepladsens første Kunstnere og blev dets Yndling indtil sin Død i 1835. Faa Skuespillere have været rigere begavet af Naturen. Hans Ho­ ved var meget smukt, Ansigtets Profil ædel, dets kraftige Træk saa let bevægelige og i den Grad i hans Magt, at lian lige stærkt kunde udtrykke dyb Enfoldighed som svedent