FraDetGamleKongensKjøbenhavn
140
kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Poreninget
verne af indeværende Aarhundrede. Lovene for de enkelte Klubber vare ogsaa i det væsenlige affattede i Overensstem melse med de anførte Bestemmelser. Den ældste Klub i Kjøbenhavn antages at have været den F a b r i c i u s ’ske , hvis oprindelige Sitanune var Medlemmer af det Ewald’ske Pa rti i Mad. Neergaards Kaffehus i Bad stuestræde, blandt hvilke der nævnes Brødrene Rosenstand- Goiske, E. Falsen, E. Florn, 1. M. Schønheyder, W. Abraham- son o. fl. Den antages at være stiftet i Aarene 1774—75. Op rindelig blev den kaldet den Neergaardske Klub og havde da sit Lokale i anden Etage over Kaffehuset. Senere fik den Navn efter den Husejer, hos hvem den fik et større Lokale. Omtrent samtidig stiftede det daværende Literaturselskab, hvis Medlemmer ønskede at have et eget Sted, hvor de kunde for handle om Selskabets Anliggender, den D r e y e r ’s k e Kl ub . Dette Lokale fandt det hos en Literatus ved Navn J. Dreyer, der var flyttet fra Fyen til Kjøbenhavn og utvivlsomt var en gamnlel Universitetsven af adskillige blandt Medlemmerne. Selskabet bestod oprindelig kun af 17 Personer, og da de fleste af disse hørte til Literaturselskabet, der ikke havde noget videre anset Navn i den literære Verden og derfor kaldtes Makulaturselskabet, blev denne mindre velvillige Betegnelse ogsaa i Begyndelsen overført paa Dreyers Klub. Den forøgedes efterhaanden og talte et anseligt Antal Deltagere. Som det ifølge en Tale, Dreyer holdt ved Selskabets 50 Aars Jubilæum, lader til, førte den en næsten idyllisk Tilværelse i sine første Barndomsdage. „De faa Brødre kjendte hinanden saa nøie, at intet Ord havde nødig at veies, man legede som Børn, man certerede i rimede og urimede Impromptuer, man gjorde Vi ser, spillede Komedie — Sparsomhed og Tarvelighed var Da gens Orden — ingen Fest uden Kongens Fødselsdagsfest.“ Men efterhaanden som Medlemmernes Antal forøgedes, blev Karak teren en anden; der opstod Tvedragt, og Nytaarsaften 1790 blev denne saa stor, at halvhundrede Medlemmer meldte sig ud og stiftede en ny Klub med Kammerherre Suhm til For mand. Men efter tre Aars Forløb samledes begge Klubber igjen under Navn af „det forenede Selskab“, og et Aar efter for enedes dette med den nævnte Føbricius’ Klub, hvorefter det antog Navn af „Den nye Forening“, medens det dog almindelig blev kaldt „Dreyers Ivlub“. Denne var den mest ansete af alle Klubber, dens Medlem mer bestod af Embedsmænd, Grosserere og næsten alle Da tidens literære Notabiliteter; Rahbek, Brødrene Mynster og
Made with FlippingBook