FraDetGamleKongensKjøbenhavn

136

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

hus skarp t medtog, og ved Normanden Bredals bekjendte „Tronfølgen i Sidon“, hvis Opførelse fremkaldte skandaløse Scener i Skuespilhuset, hvilke det Ewald’ske Pa rti beskyldtes for at have foranlediget. Denne bekjendte Episode, hvortil knytter sig Ewalds „Brutale K lappere“, hører med til Dan­ marks L iteraturhistorie og berøres kun her for at vise, hvor­ ledes der deraf fremstod en Forening, der navnlig ved Wes- sels og andre bekjendte Mænds Deltagelse er bleven foreviget. 1 Mad. Juels Kaffehus kom Johan Nordahl Brun, Ove Gjerlew Meyer, Brødrene Wibe, Johan Herman Wessel, Brødrene Fri- mann, Edvard Colbjørnsen, Søren Monrad, B. Prahl, Fasting, N. Treschow o. fl., for det meste Normænd. Det Ry, at her var Samlingspladsen for gode Hoveder, pg at man saaledes kunde faa at høre lystige Indfald og alvorlig Diskussion, drog efterhaanden en stærk Søgning til dette Sted, hvilken just ikke altid var Stamgæsterne behagelig. Wessels Impromptu 0111 Hesteprangeren: „Den Mand, som sælger Heste, Han gjorde vel det bedste, Ifald han gik sin Vei, Thi m an ham lider ei.“ — kan saaledes med Bestemthed antages at have været rettet lil en af disse besværlige Gjæster, af hvilke der, som der for­ tælles, var enkelte, som affekterede at tale med norsk Accent for at gaa og gjælde for Normænd og derved komme til at høre til de mere priviligerede. Omtrent det samme Paahæng kom tilstede i Neergaards Kaffehus, og for at blive fri derfor paa begge Sider, fattede ethvert Parti for sig næsten omtrent sam­ tidig den Tanke at faa egne Værelser paa selve Stedet, som ikke maatte betrædes af andre end af den faste Stok. Saa­ ledes var det, at det bekjendte n o r s k e S e l s k a b etablerede sig hos Mad. Juel. Det skete omtrent 1773. Efterhaanden an­ tog Sammenkomsterne, der fra først af vare beregnede paa gjensidig Underholdning, en mere positiv Karakter i æstlie- tisk og poetisk Retning. Selskabet fik en literæ r Karakter, idet det udsatte Præm ier for Væddekampe over poetiske Æm- ner, og i 1775 anmeldte det sig første .Gang offenlig som et literæ rt Samfund ved Udgivelsen af Skrifter, der skyldtes dets mest fremragende Medlemmer. Den Indflydelse, som det norske Selskab udøvede paa Smagen, kan ikke undervur­ deres. Om Livet i det norske Selskab udtaler Rahbek, der var