FraDetGamleKongensKjøbenhavn

En gammel Herres Erindringer

129

bos ham, skænkede mig lil Minde om sig. Men el saadant Minde behøvede jeg .egenlig ikke. De Velgjerninger, han havde vist mig, vare altfor dybt .indgravede i mit Bryst, til at jeg behøvede noget synligt Tegn til at bevare Mindet om dem. Ser De, kjære .Herre, nu vil De forstaa, hvorfor jeg elsker Frederiksberg, hvorfor jeg ,saa gjerne dvæler her, og hvorfor jeg med Kjærliglied og Hengivenhed skuer op til det alvor­ lige, men milde .Aasyn, som viser sig derhenne, og som næ­ sten, naar jeg ret betragter det, ligesom faar Liv og Bevæ­ gelse. Og nu h a r De vel ogsaa faaet et klart Bevis paa, hvil­ ken indgribende Bolle Tilfældet kan spille i et Menneskes Liv?“ Dermed rejste den gamle Herre sig og tog Afsked med et venligt Haandtryk.

9

J. D avidsen: Fra det gam le Kongens Kjøbenliavn