FraDetGamleKongensKjøbenhavn

En Tur til Skoven i gamle Dage

118

saa sent, skulde vi have kiget lidt ind der. Der er saa hygge­ ligt paa gamle Klampenborg, og Petersen, Værten, er en god Bekjendt. Men man kan jo ikke tage alt med. Gjennem den røde Port gaar det nu forbi Bellevue langs Strandvejen. En frisk, kraftig Søluft strømmer os i Møde fra Sundet, der som

et blankt Spejl breder sig for vore Øjne. Halvt ind­ hyllet i et gjen- nemsigtigt Slør ligger det fjerne Hveen, og den op- gaaende Maane kaster en bred Lysstribe over Vandet. Hvad er det for en Røg­ søjle, der hæver sig mod den klare

Himmel? Ah —et Dampskib! Det er „Caledonia“ !Hvor —hvor? Der! — Ah, jeg har aldrig set et Dampskib. Der er slet ingen Sejl, hvad? Ikke et eneste? Og det gaar saadan alene med Damp? Hvad man dog alt kan finde paa i vore Tider! Men se en Gang disse dejlige Lyststeder, Gud, hvem der ejede saa­ dan et, og hvad mener Du, Jane, saadan at sidde der i Have­ stuen ud til Vejen, nydelig pyntet med italiensk Straaliat, og saa at se — og lade sig se. Jo det kunde Du nok lide, din, lille Strik. Og hvad mener Du om saadan en Ekvipage, som kommer der med de to dejlige sorte for med Topper paa. Gud hvor de Mennesker maa være lykkelige! Saa igjennem Skovshoved med de mange Fiskergarn, hvid- haarede Drenge og Svin. Fader giver nu en Historie til bedste