FraDetGamleKongensKjøbenhavn

En Tur til Skoven i gamle Dage

106

fra Løvhanget i Sommervarmen, en kvægende Skygge, en Skiften af Solskin og mystisk Dæmring. Fuglen synger oppe i Træet, jeg forstaar saa godt dens Kvidren, den spørger mig, om jeg kan huske, da jeg var lier — for mange, mange Aar siden, i min Barndom. Om jeg kan huske det! Den store, firstolede Holstenskvogn holdt for Døren. Vi skulde alle ud i Skoven, Fader, Moder, Bedstemoder og vi Børn. Der var endnu nogle Pladser, og saa havde Moder ment, at vor skikkelige Værtinde, Mad. Petersens nette Datter Lise og hendes Forlovede, Studenten, skulde være med, og det vilde de selvfølgelig gjerne. Hvo kan beskrive den Glæde, vi Børn følte, da endelig den lykkelige Morgen oprandt, som vi havde talt 0111 fire Uger i Forvejen, og som vi havde frydet os til saa inderlig. Det var den eneste Skovtur i Sommerens Løb, Fader havde Baad til, og man kan tænke sig vore Forventninger. Jeg var tre Gange oppe om Natten for at kige ud ad Vinduet. Vejret var præg­ tigt, mildt og klart, ikke en Sky paa Himlen. Vi skulde af­ sted Kl. 9, men vi Børn vare alt paa Benene Kl. 6, og Kl. 7 vare vi i vor fulde Pynt, jeg i gule Nankins Buxer og den grønne Kasket med Kvasten i Toppen. Jeg skulde sidde ved Siden af Fader mellem ham og Kusken — hvor mageløst! Jeg fik maaske Lov til at kjøre Hestene. Med et skarp t Blik anstillede jeg en fysiognomisk Undersøgelse af den i en tyk blaa Vadmels Chenille med 12 Slag indhyllede Kusks vejr­ slagne Ansigt, og hans godlidende Mine varslede godt for min Forhaabning om at maatte agere Hestebetvinger. Paa et Bord i Dagligstuen er der opstablet alle de gode Sager, vi skulle have med. Den mægtige Skinke, Lamme­ stegen, Stikkelsbærgrøden (oh!), Søsterkagen (oh!), Lax, Bom, Citron og Sukl