FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

102

selve Haven h a r bevaret sin gamle Tiltrækning som en yndet Promenade i Sommertiden. Men Glorien var dog under Christian den Ottende og under Frederik den Syvendes første Dage ikke ganske forsvunden fra Slottet og fra dets nærmeste Omgivelser. Thi den danske Digterkonge Oehlenschlæger fik her et Hjem. I Sommeren 1842 gav Christian den Ottende Digteren Tilladelse til at bo i Slotsforvaltergaarden, indtil Fasangaarden ved Konferens raad- inde Jessens Død var bleven ledig. Fasangaardens Bestemmelse fremgaar af dens Navn. Da Haven blev forandret, blev Fa- saneriet ophævet, og Overhofmarskal Hauch ønskede den gamle Bygning nedreven for at udvide Haven. Dette stred imidlertid imod Frederik den Sjettes højtbetroede og dygtige Kabinetssekretær Jessens Ønske, der havde udset den til sin Bolig. Af stille og indesluttet Karakter holdt han meget af Ensomhed, og da Frederik den Sjette helst vilde have ham i sin Nærhed ogsaa om Sommeren, gik han gjerne ind paa hans Forlangende om at bo paa Fasangaarden. Den blev der­ for ombygget og indrettet til ham, saaledes som den nu er. Hauch maatte give efter, men for at Bygningen, der ikke er nogen egenlig Prydelse for Haven og ikke passer til dens Plan, ikke skulde komme for meget til Syne, blev den skjult af høje T ræ r og Buskvæxter og er temmelig vanskelig at finde. Senere beboedes den af Jessens Enke og ved hendes Død i 1843 overdroges Fasangaarden til Oehlenschlæger som livsvarig Bopæl. Den var hyggelig og godt indrettet; der hørte en smuk lille Have dertil, og her tilbragte han sine sidste smukke Alderdomsaar, omgivet af sin Barndoms og sin første Ungdoms skjønneste Minder. Det var ogsaa her, at han ud­ arbejdede sine Erindringer, og desuden digtede sin „Amleth“, sin „Kiartan og Gudrun“ og „Landet fundet og forsvundet“. Efter hans Død, der fandt Sted den 20de Januar 1850 i hans Bopæl i Amaliegade, kun et P a r Maaneder efter, at han havde overværet den smukke Fest paa Skydebanen, hvormed en tal­ rig Kreds af ansete Mænd fejrede hans halvfjersindstyve- aarige Fødselsdag, fik Hans Christian Ørsted, der allerede døde den 9de Marts 1851, Fasangaarden til Fribolig.

De foregaaende Skildringer af Kjøbenhavneriet for en Men­ neskealder siden havde jeg ønsket al slutte med nogle Betragt­ ninger i Almindelighed af de daværende Samfundsforhold,