FraDetGamleKongensKjøbenhavn_1883

©n gammel igerres ©rinbringer.

135

Seg maattc fortælle og atter fortælle, fjøab ber Oar foregaaet mellem mig og ben fjære Stonge, og fjanå Søfte om, at Oi ffutbe fjøre fra fjant, gat) naturfigøté Slnlebning til mange gormobninger. ©er gif flere ©age, og oi troebe næften, at Segiøenfjeben ilfe oilbe JaOe nogenfomfjefft gølge, og at kongen, fom Ijanbc faa meget Sfnbet og Sigtigere at tage Sare paa, fjaobe forglemt o§. Sften paa en ffjon ©ag inbfanbt ber fig fjo» o§ en fframmereret Safai meb Drbre om, at gaber og jeg ben næfte ©ag til en beftemt ©ib ffulbe inbftnbe 08 paa greberiféberg ©fot og melbe o§ til ben jourfjaøenbe Slbjnbant. ©e fan tænfe ©em, 1)0or ftor og fjOor fpænbt Oor gor* Oentning Oar. Sført Oore ^ifteflæber, begat) Oi og ub til ©lottet. S i fom førft igjennem et gorgcmaf, fjøor ber Oar en ©el $ager, fjOoraf flere betragtebe o§> paa en næ§oi§ 90?aabe, fom om be Oilbe fpørge: „§ 0 ab ganben bille S fjer?" SJlen faa fom en Slbjubant inb, fpurgte om bore Sftaøne og fuffebe ©øren op tit SlubienSgentaffet. ©a oi fom inbcnfor, fom kongen paa fin fæboanlige 9Kaabe farenbe intob o§ meb ^aanben paa £aarbefæftet og fagbe: „9?aa, bet er ©em. S;a, ©e troebe Oel nof, jeg fjaobe glemt mit Søfte, fiben bet oarebe faa længe — tjaa, fjaa, nei, jeg glemmer iffe faa let. Seg Oilbe nof oibe (St og Slnbet, og bet, jeg fjar faaet at oibe, er iffe anbet enb gobt. ©eres Sært og ©ere3 SDZefter figer, at ©e er en brao 3)canb, flinf til ©ere§ Slrbeibe, fjonnet gamiliefaber, og knægten ber — f)an foømmer jo fom en Sanbrotte — ffal jo Oære flittig i ©fofen og en lille opoaft gijr. ©er ©e, alt bet fjar jeg faaet at t>ibe, og jeg Oil nof gjøre noget for fjant. £)Dab fjar fjan Sljft ttf? ©tg fun frem, min gobe 9 Jcanb — fjoab fan jeg gjøre for fjant?" — Opmuntret Oeb kongens Oettfige ©iftafe fif min gaber, ber Oar gobt ffaaret for ©ungebaanbet, Sftunben paa ©feb. £mn oibfte, at jeg fjaobe ret gobe (Sonet, men bet Oar i en fiffe ©fofe, jeg gif, og fjan ønffebe meget, at jeg maatte fontnte i et Snftitut, fjoor jeg funbe lære noget Orbent- figt. ,,©et er ret, bet er fornuftigt," foarebe kongen, „bet ffaf jeg førge for, jeg ffaf ogfaa fjolbe Oie meb Ijam, og naar fjan er fon= firmeret, faa ffaf jeg fe, fjoab ber oibere fan gjøreå for Ijant, fjoté Sorfjerre faber mig feoe tit ben ©ib. Seg ftjne§ gobt om Sfrtægten,