FraDetGamleKongensKjøbenhavn_1883

@n S u r ttl ©fonen i gamle Sage.

122

og IjOibe SBaanb. Set er et faft SnOentarium paa talten, benne ©laaræber, ber fenere fjar faaet SilnaOnet sJiunbebrøbsmanben efter fine mægtige Pjerrotfnapper. §an er iøOrigt Sireftør for et Kunftner* fantfuttb, ber trobS fin temmelig pjaltebe Koftumering præfterer tjpper* lige Prøøer paa Semntefororibning. Men fjOab er alt bette mob ben ftærfe Sontfru, ber oifeS frem i Sftærljeben? £mn, ber bærer to ftærfe Mænb i fit |jaar og laber fig træbe paa Maoen af fire bito. Set fibfte ffal for Ijenbe Oære en meget funb gorbøielfeéproceS. Men ber er jo be Ijollanbffe, be ægte Ijollanbffe SBaffelbagere. §Oor Samerne tage fig firlige ub meb bereg blomftrebe ©irtfeg Kjoler meb SiObaanb og ftore ©pænber, meb bereS IjOibe, tilbage* bøiebe Sin om ^oOebet, bereg ftore ©ulbarmringe og ©ulbfjæber, og alt er faa propert, ©tubenten inbbtjber o§ til en SSaffelfmaué; tjan er bet fagftjitbige Meblent, og bet er ljan§ uforgribelige Mening, at af alt, l) 0 ab kaffen fjar at bljbe, ere SSaflerne bet enefte, ber er oærb at ntjbe. ©fjønt jeg i bet SSæfenlige er af en anben Mening, beljolber jeg ben bog for mig felo. Sen gobe Sippetit, Ijoormeb jeg fortærer be Oelfmagenbe tafler, flaaer min Sogif af Marlen. 9?u er Srængglen bleOen ftor paa £$affen; man fan næppe fontme forbi IjOeraitbre, man rnøbeå, og man ffilleS. Samerne faae bereg ©arneringer nebtraabte' eller bere§ ftore pufærnter trtyffebe. Men benne Srængfel fjor ogfaa fin gobe ©ibe, font bet unge Menneffe i ,,©t. £mn§*Slften ©pil" bemærler: „Qeg Ijar altib Scengfef ©fter faaban en Srcengfel, ©aa fomnter ntan be fjrere $iger nccr, Se ©muffe ifcer! Stører neb bereS §cenber, ©ftter i bere§ Øine, fom tænber, Qitbfuger meb fit 23Iif ©Iffccsbrif. ©pbe ©ubinbe!

S u fotntuer for at fninbe §uilfet Øie! fønilfen 2lrm! £>mlfen 9]cej.'t! §nilfen SBarm! Qeg fjar altib Scengfef @fter faaban en Srcengfel."